Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vigersted Børnehus søger 3 uddannede pædagoger

Alle tre stillinger er på 34 timer pr. uge. To af stillingerne med tiltrædelse den 1. november og den tredje fra den 1. januar 2021.

Lige nu er stillingerne vakante i børnehaven, men du skal have lyst til også at arbejde i vuggestuen, da vi arbejder som ét samlet hus.

Vigersted Børnehus er en 0-6 års institution beliggende i Vigersted tæt på Ringsted og Borup.
Vi har en stor naturlegeplads og skønne grønne omgivelser som vi udnytter. Vi er normeret til 40 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn.

I Vigersted Børnehus er vi en personalegruppe, der består af både pædagoger og medhjælpere, nogle med mange års erfaring i huset og andre lidt nyere.
Alle ansatte i Vigersted Børnehus arbejder med udgangspunkt i relations- og ressourceorienteret tænkning. Vi arbejder ud fra RARRT med ICDP´s 8 samspilstemaer.
Arbejdet med at implementere de styrkede læreplaner står foran os ligesom vi har stort fokus på fremtidig organisering i huset.

Vores forventninger til dig er:

  • At du udviser arbejdsglæde og engagement. Du møder ind med et smil og tager dagens udfordringer som de kommer, med et personligt overskud der gør, at du kan agere i en omskiftelig hverdag.
  • At du brænder for at være sammen med børnene, at du er nærværende, varm og initiativrig og at du kan være igangsættende ift. pædagogisk udvikling både i dialog med kolleger og i praksis.
  • At du er velorganiseret, har et godt overblik, følger op og afslutter det igangsatte og fører det ud i praksis som vi i fællesskab har besluttet.
  • Du er fagligt velfunderet og har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde med Den Styrkede Pædagogiske læreplan og med børn i udsatte positioner.
  • Du kan formulere dig fagligt og sikkert på skrift og udarbejde handleplaner mm.


Vi tilbyder dig:
  • En aktiv hverdag sammen med børn og voksne.
  • At du kan være sammen med de skønneste børn i Ringsted Kommune.
  • At du bliver en del af vores personalegruppe, hvor vi alle vil udvikle os fagligt og personligt med respekt for den enkeltes udgangspunkt.
  • Videreuddannelse i udvikling af egen relationskompetence.
  • Mulighed for at præge institutionens udvikling og dermed eget arbejde.
  • Løn efter gældende overenskomst.


Vi forventer at du kommer på besøg inden du søger jobbet. Der vil være åbent hus med tilmelding den 10. september og den 14. september. Tilmelding skal ske på mail til macs@ringsted.dk. Du vil blive tildelt et tidsrum fra kl. 16 og frem, således at der max er 8 på rundvisning af gangen.

Ansættelsessamtaler vil foregå den 22. september og den 24. september. 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.