Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikar for afdelingslæge søges ved Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital

En stilling som vikar for afdelingslæge ved Diabetes og Hormonsygdomme er ledig til besættelse pr. 1. november 2020 til 31. oktober 2022. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
 
Afdelingen har et sengeafsnit (Medicinsk Sengeafsnit) med 34 senge samt en stor endokrinologisk klinik.

Den ambulante aktivitet omfatter overvejende patienter med stofskiftelidelser, calciummetaboliske lidelser, osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadelidelser. Derudover har vi en Diagnostisk Klinik, hvor vi subakut udreder medicinske patienter og patienter med alvorlige symptomer, der kunne være kræft, samt patienter med metastaser uden kendt primærtumor.

Lægerne fra Diabetes og Hormonsygdomme deltager sammen med andre medicinske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, i Akut Fællesvagt i Akutafdelingen i flere vagtlag.

Afdelingslægen skal indgå i arbejdet i klinikkerne, i stuegangen på sengeafsnittet og deltage i medicinsk bagvagt i Akutafdelingen.

Læs mere i Stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge Else Vestbo på 3030 7471.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2020. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43, 2020.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.