Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikar for reservelæge eller 1. reservelæge

Ved Kong Christian X's Gigthospital, Gråsten er et vikariat ledigt til besættelse fra 1. juni 2018 eller snarest muligt herefter. Vikariatet er af mindst 6 måneders varighed med mulighed for forlængelse.

Gigthospitalet
Hospitalet varetager den reumatologiske funktion for Sygehus Sønderjylland og modtager patienter med såvel inflammatorisk som ikke-inflammatoriske lidelser. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager således patienter fra hele landet til såvel stationær som ambulant behandling. Sygehuset drives af Gigtforeningen. Årligt har vi mere end 16000 ambulante og ca. 800 patienter til indlæggelse.

Kong Christian X's Gigthospital er Danmarks eneste hospital med udelukkende reumatologisk funktion. Det bevirker, at vi i det daglige arbejde helt kan fokusere på reumatologiske problemstillinger. Hospitalet fungerer i øvrigt som et offentligt sygehus med de dertil hørende uddannelses- forsknings- og kvalitetsmæssige forpligtigelser.

Hospitalet har 28 senge og er normeret med 8 overlæger og 7 reservelæger heraf 1 hoveduddannelsesstilling og 2 introduktionsstillinger. Forskningsafdelingen har tilknyttet forskningsprofessorer, 3 kliniske lektorer og 4 Ph.d. studerende, samt øvrigt fast støttepersonale. Hospitalet har tilknyttet en uddannelsesansvarlig overlæge.

Reservelægerne indgår i 7 skiftet vagt med 30 minutters tilkald. Der er reumatologiske speciallæger i døgnbemandet beredskabsvagt alle ugens dage.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Ønsker at arbejde med reumatologiske problemstillinger i såvel den udrednings- som den behandlingsmæssige fase.
  • Har lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde i det reumatologiske team.
  • Har gode dansk kundskaber og kommunikative evner.

Vi kan tilbyde:
  • Et Introduktionsprogram og løbende supervision og undervisning i det daglige arbejde.
  • Et arbejde med mulighed for at opnå betydelig erfaring med et bredt spektrum af reumatologiske sygdomme både i det ambulante team, men også fra sengeafsnittet og rehabiliteringsområdet.
  • Mulighed for at opnå færdigheder i ledpunktur og UL undersøgelsesteknik.
  • En afdeling med mere end 16.000 ambulante besøg og ca. 800 indlæggelser årligt, samt en etableret tidlig artrit klinik og en fokuseret forskningsenhed med fokus på artrit og rehabilitering.
  • At være behjælpelig med bolig.

Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre Læger.

Du kan få mere at vide om Kong Christian X's Gigthospital og om det reumatologiske område på http://www.gigthospitalet.dk/

Gigthospitalet er røgfrit for personalet.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Ledende overlæge Vibeke Ringsdal, telefon 24 20 56 24, E-mail: vringsdal@gigtforeningen.dk.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her