Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikar som beskæftigelseskonsulent til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen

Vikariat som Beskæftigelseskonsulent til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Kerteminde Kommune i perioden 1. marts 2018 og frem til 31. juli 2018. 
 
  
Vi søger 1 engageret beskæftigelseskonsulent, der kan og vil gøre en forskel for Kerteminde Kommunes ledige borgere, primært på området forsikrede ledige.  
 
Kerteminde Kommune er i fuld gang med en ny organisation, hvor kommune 3.0 er udgangspunktet og hvor samskabelse og tværfaglighed er nøgleord. I den forbindelse arbejder vi med forankring af en struktur, hvor borgere og virksomheder er i centrum og hvor et højt fagligt niveau er højt prioriteret. Vi forventer, at du sammen med dine kollegaer vil blive en aktiv del af denne proces.  
 
 
Dine arbejdsopgaver 
 
Din arbejdsdag vil bestå af mange samtaler med borgere, herunder fællessamtaler med a-kasserne, skriftlig dokumentation og kontakt til private virksomheder m.h.p. at indgå aftaler om aktivering, mulighed for ordinært arbejde m.v. 
Løsningen af opgaven kræver et højt energiniveau, et stort motivationsgen og fokus på resultater: borgerne skal hurtigst muligt i ordinært job. 
Jævnfør opgavesættet er det meget vigtigt, at du kan mestre: et højt tempo, samt en løsningsorienteret, vedholdende og konstruktiv tilgang til opgaverne. 
Det forventes, at du via professionel og struktureret planlægning af opgaverne overholder gældende lovgivning – og udover hvad lovgivningen foreskriver - holder samtaler og følger tæt op på de enkelte borgere, indtil de er i ordinært job.    
 
 
Vi lægger vægt på, at du som beskæftigelseskonsulent, kan:  
 
Motivere og afholde professionelle coachende samtaler med de ledige 
Tilpasse indsatser til forskellige målgrupper 
Navigere i lovgivningen med en løsnings- og resultatorienteret tilgang, herunder også i forhold til implementering af ny lovgivning. 
Have overblik over nye tendenser på arbejdsmarkedet og relevante brancher 
Udarbejde beskrivelser og vurderinger af menneskers arbejdsevne, hvor målet er i fokus: borgeren skal i job 
Arbejde med borgerens eventuelle modstand mod forandring 
Arbejde selvstændigt, struktureret og målbevidst 
Arbejde tværfagligt 
Arbejde i en afdeling med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din ihærdige indsats. 
 
Erfaring eller teoretisk uddannelse indenfor beskæftigelsesområdet vil være et plus – men er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har et stort ambitionsniveau i forhold til løsning af opgaveporteføljen.   
 
Vi tilbyder dig:  
 
Et spændende job, hvor hovedopgaven er at bringe ledige tilbage i job. Teamet skal yde en relevant og individuel beskæftigelsesrettet indsats, som sikrer borgeren tilbagevenden til arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse. Med erfaring og overblik skal teamet tilbyde en indsats, som er med til at skabe resultater for både borgerne og kommunen. 
 
Endvidere kan fremhæves følgende om arbejdspladsen:  
   
En dynamisk arbejdsplads, hvor du er med til at bygge op og præge udviklingen 
Et job med en kombination af drift og udvikling  
Et tæt samarbejde med gode og søde kolleger 
En arbejdsplads, som løbende er under forandring 
En arbejdsplads med fokus på effekter og resultater 
Åbenhed for nytænkning og afprøvning af gode idéer 
En arbejdsplads med en uformel omgangstone  
En arbejdsplads med en fleksibel indstilling til planlægning af opgaverne, dog altid under hensyntagen til resultater og sikker drift.  
 
Løn og ansættelsesvilkår

 
Stillingen er et vikariat på 37 timer i perioden 1/3-2018 – 31/7-2018 og ønskes besat snarest muligt.   

 
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer, med udgangspunkt i HK overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Leder Charlotte Ørsager Damgaard  51 14 76 91 
 
Ansøgningsfrist er: fredag den 16. februar 2018. 
Samtaler forventes afholdt ultimo uge 8    


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her