Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikar til grundforløbet på elektrikeruddannelsen

Vikar til grundforløbet på elektrikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole i Grindsted søger inspirerende timelærer til undervisning på grundforløbet på to erhvervsuddannelser nogle få timer om ugen:

  • elektriker
  • automatiktekniker
Du har kompetencer til at undervise i de grundlæggende emner på elektrikeruddannelsen og automatikteknikeruddannelsen. Det er vigtigt, at du bliver motiveret af at arbejde med unge elever og vil være med til at udvikle dem og se dem vokse med opgaven – også selv om det er et kortere ansættelsesforhold. Som person har du et smittende humør og er tålmodig og rummelig. Du ser lyst på tingene.

Vikarstillingen omfatter ca. 150 timer frem til december 2018 og timerne kan planlægges delvist fleksibelt iflg. nærmere aftale. Det betyder, at du kan være i arbejde som f.eks. elektriker og drømmer om en anledning til at prøve at formidle det fag, du brænder for. Du kan også være på vej til at slutte din karriere i faget med lyst til at give noget af din viden og erfaring videre til unge elever.

Ansættelse

Timelæreransættelsen sker i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/kontakt/ledige-stillinger/ så vi har den senest mandag den 26. februar 2018. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.

Vil du vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om skolen på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anna Jakobsen på telefon 2031 3312.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her