Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikar til samværs- og aktivitetstilbuddet 'Ærøhuset'


Handicap og Psykiatri – Ærø Kommune søger snarest en pædagog til vikariat i samværs- og aktivitetstilbuddet ”Ærøhuset”. Vikariatet er fra 1.5.21 – 31.8.21.

Vi søger en medarbejder til stilling på 30 timer om ugen. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne.

Overordnet varetager Ærøhuset opgaven at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Tilbuddet er målrettet borgere i aldersgruppen 18 – 65 år med behov for vejledning og støtte omkring personlige og sociale kompetencer i forbindelse med at mestre og give hverdagslivet yderligere indhold.
 
Ærøhuset er oprettet efter Lov om Social Service - § 104 som et samværs og aktivitetstilbud.
 
Organisatorisk er Ærøhuset en del af Handicap og Psykiatriafdelingen under direktørområdet Kultur og Social. 
 
Ærøhuset arbejder kontinuerligt for at skabe en god arbejdsplads med en høj faglighed og engagement i et godt arbejdsmiljø.
 
Arbejdsområdet omfatter:

  • Tilbud om interne og eksterne strukturerede aktiviteter, herunder at tilrettelægge og koordinere den daglige drift i samarbejde med kollegaer og brugere.
  • At tilrettelægge og sikre mulighed for aktiviteter og socialt samvær.
  • Rådgivning og vejledning.
  • Samarbejde med Botilbud vedr. tilrettelæggelse af de faglige indsatser.
  • Medvirke til opretholdelse og udvikling af Ærøhuset
  • Samarbejde med eksterne samarbejdsparter.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og travl hverdag med store udfordringer
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Faglig udvikling, herunder supervision, efteruddannelse og samarbejde med kommunens øvrige personale
  • Et selvstændig og spændende job med muligheder

Dine faglige kvalifikationer:

  • Relevant pædagogiskuddannelse og gerne samtidig håndværksmæssig baggrund eller andre nyttige egenskaber
  • Erfaring med borgere indenfor målgruppen
  • Du evner refleksion over faglige observationer og kan handle på disse
  • Faglig indsigt og kan holde borgernes ressourcer i centrum og kan anvende faglig viden sammen med målgruppen
  • Du kan skabe/holde struktur og samtidig navigere i det uforudsigelige
  • Kan modtage og give konstruktiv feedback
  • Kan kommunikere tydeligt skriftligt, mundtligt og med IT
  • Du kan arbejde tværfagligt og med andre sektorer
  • Du er loyal overfor beslutninger, men samtidig være medledende
  • Har kendskab til dokumentations og handleplansarbejdet
  • Kan arbejder rehabiliterende og metodisk.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er tålmodig og kan se de små nuancer
  • Du kan være i ro i pressede situationer og bevare overblikket
  • Har humor og selvironi
  • Har kørekort og mod på at køre minibus (alm. Kørekort)
  • Du er teamplayer med et omsorgsfuldt og positivt livssyn
  • Du kan arbejde inkluderende og rehabiliterende

Om os

Handicap & Psykiatri varetager de mangeartede opgaver vedr. kommunens voksne borgere indenfor området handicap og psykiatri. Afdelingen består af Botilbuddene Plantagevej, Reberbanen, Østersøen samt aktivitetstilbud og værestedet Ærøhuset og ”Skibet”. Medarbejdergruppen består pt. af 31, både yngre og mere erfarne kræfter med pædagogiske eller sundhedsfaglig baggrund.

Du kan høre mere om jobbet hos Handicap og Psykiatrichef Jørgen Knudsen på tlf: 24436418.

 

Ansættelsesforhold

30 timer/uge. Tiltrædelse i vikariatet 1. maj 2021 eller snarest derefter. Dine løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgning

Ærø Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem, hvorfor du skal sende din ansøgning via kommunens hjemmeside www.aeroekommune.dk se under ledige stillinger.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

 

Ansøgningsfristen er den 21. april 2021 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt den 26. april 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.