Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikarer søges til Marielund, Døgncenter Socialpsykiatri Kan du sætte fokus på det, der betyder noget for borgeren?

Arbejdssted: Marielund, Døgncenter Socialpsykiatri, Sygehusvej 10, 6000 Kolding

Arbejdstid: Timelønnet, skiftende vagter dag/aften samt i weekender

Ansættelsestidspunkt: Vi ansætter løbende

 

Vi søger timelønnet vikarer til Marielund, som er et Døgncenter for Socialpsykiatri. Du har et ønske om at gøre en forskel og er seriøs med din henvendelse. Hvis du er ekspert i at gå borgeren i møde og forstå borgernes behov, så er du måske den, vi leder efter. Hos os får du en afvekslende hverdag, hvor vi lægger vægt på din medindflydelse og på at sætte dine kompetencer i spil hver dag. Marielund er en deI af Socialforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:

 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

Hvem er vi?

Døgncenter for Socialpsykiatri Marielund er bosted for voksne sindslidende beliggende i Kolding. Vi modtager borgere i døgntilbud i henhold til Servicelovens §§ 107 og 108. Marielund er opdelt i 3 specialiserede bo-afdelinger med til sammen 28 beboere. Målgruppen er borgere med meget varierede behov og ofte ud over den psykiatriske diagnose også udfordringer på andre fronter så som misbrug, fysiske handicaps og plejebehov.

 

Funktioner:

De socialfaglige medarbejdere har primært til opgave at støtte borgerne i forhold til deres træning i mestring af daglige funktioner. Vi arbejder ud fra en systemisk tilgang med narrative og kognitive behandlingsformer. Samarbejdet med borgerne bygger på aftaler i handleplaner i form af delmål, hvortil der knytter sig teams af medarbejdere udvalgt efter kompetencer i forhold til de enkelte delmål.

Du skal påregne dag -aftenarbejde samt hver anden weekend.

 

 Kvalifikationer:

- Du skal have en socialfaglig uddannelse som social- og sundhedsassistent, pædagog eller ergoterapeut

- Vi vægter dokumenteret faglig erfaring fra arbejde med målgruppen

- Vi vægter teoretisk og praktisk erfaring i arbejde med kognitive og systemiske metoder

- Du skal være ansvarsbevidst, samarbejdsvillig og omstillingsparat

- Du skal kunne argumentere fagligt for dine metodevalg og kunne dokumentere skriftligt

- Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller

 

Vores vision og leveregler giver nogle gode og forståelige rammer både for medarbejdere og borgere.

Vi er på udkig efter vikarer der tænker; yes – det er lige mig! Så hvis det er dig, så vent ikke, men send os en ansøgning da vi ansætter løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Løn: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om lokal løndannelse i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Du er også velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bente Nymark på

mobilnummer 21 43 67 85 eller Hanne Overby Vinding på mobilnummer 21443382 for at høre mere om stillingen og hvem vi er.

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Der ansættes løbende

Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler løbende

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.