Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikariat som sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

1 vikariat som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk afsnit K, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.

Stillingen er tidsbegrænset, 37 timer pr. uge eller efter aftale og løbende til 30. juni 2019.

Det er en stilling med skiftende dagvagt/nattevagt. Der er ca. 4 weekendvagter på en 12 ugers plan, og man må forventer at varetage plejen både på sengeafdelingen og patienthotellet.

Om stillingen:
Vi tilbyder:

  • engagerede kolleger
  • mentorordning til nyansatte
  • en afdeling med godt humør
  • et godt arbejdsmiljø
  • accelererede patientforløb
  • en afdeling med fokus på udvikling af sygeplejen og patientforløb
  • tværfagligt samarbejde med patienten i centrum
  • indflydelse på egen arbejdstidsplan
  • tildelt patientpleje. 
Vi forventer en sygeplejerske:
  • med stor og bred erfaring som ortopædkirurgisk sygeplejerske på sengeafsnit og patienthotel, samt evt. erfaring som ambulatoriesygeplejerske
  • der er fleksibel og kreativ i opgaveløsningen og god til at se nye muligheder
  • der kan agere og prioritere i en ofte travl hverdag med stort patientflow
  • der handler selvstændigt
  • der har engagement og energi i en faglig udviklingsproces
  • der trives med forandring i hverdagen
  • der bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø, og indgår åbent i et mono- og tværfagligt samarbejde, hvor humor og hjælpsomhed er en central værdi
  • der ser udfordringer i at arbejde med flere forskellige specialer.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Afsnit K består af sengeafdeling, patienthotel og ambulatorier.
Ortopædkirurgisk afsnit K er organisatorisk placeret i Center for Planlagt Kirurgi, og har 26 sengepladser, 17 værelser på patienthotellet samt ambulatoriefunktion.

Personalegruppen på K består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt service- assistenter. Desuden uddannes der sygeplejestuderende samt social-og sundhedsassistent -elever på afsnittet.

Vi modtager primært patienter til planlagt kirurgi med speciale indenfor:
  • eygoperationer
  • hofteoperationer
  • knæoperationer
  • skulder-og albueoperationer
  • infektionspatienter
  • sårpatienter
  • amputationspatienter
Desuden modtager vi sub-akutte patienter indenfor ovenstående specialer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afdelingssygeplejerske Pia Enemark tlf. 78 41 61 10 eller
Afdelingssygeplejerske Hanne Møbjerg Andersen tlf. 78 41 61 70.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest fredag den 9. februar 2018.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8/2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her