Rengøring og Hospitalsservice er en serviceafdeling på Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus, der dækker sygehusenhederne i Nyborg, Svendborg og Odense.
Vi varetager rengøringen af ca. 190.000 m2 i Odense, ca. 69.000 m2 i Svendborg og ca. 10.000 m2 i Nyborg
Vi foretager ca. 550.000 patient- og udstyrstransporter årligt i Odense.
Vi har ind i mellem behov for at ansætte såvel rengørings- som serviceassistenter i vikariater af kortere eller længere varighed, og ønsker du at komme i betragtning til et vikariat, ser vi gerne, at du sender os en ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen”.
Rengøringsassistentens hovedopgaver består blandt andet i:
- Rengøring
- Køkkenfunktioner
- Øvrige serviceopgaver
Serviceassistentens hovedopgaver består blandt andet i:
- Transportopgaver og anden understøttende service i forbindelse med patientbehandlingen
- Rengøringsopgaver i de kliniske senge- og behandlingsafsnit
Vores forventninger til dig:
- Du er serviceminded og gør en forskel for patienterne
- Du udviser engagement, har en positiv indstilling og handlekraft
- Du er robust såvel fysisk som psykisk.
- Du kan have mange bolde i luften og bevarer overblikket i selv travle perioder
- Det er et krav, at du taler, læser og forstår dansk – også via telefon
Vi tilbyder:
- Et job med høj grad af selvstændighed
- Godt kollegialt samarbejde og opbakning
- God introduktion og uddannelse til jobbet
- Moderne metoder, arbejdsredskaber og hjælpemidler
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomster med FOA / 3 F og vil for rengøringsassistenters vedkommende ske på overenskomst 34.02 og serviceassistenter ansættes efter overenskomst 32.21 eller 32.37.
Arbejdstid vil som hovedregel ligge mellem 06.00 og 22.30 – dog har vi også et fast nathold.
Der skal påregnes weekendarbejde.
Se gerne mere om vores afdeling på www.ouh.dk/rhs
OBS!
Vi gør venligst opmærksom på, at dette er en et stillingsopslag til vikariater.
Din ansøgning bliver gemt i max. 6 måneder.
Såfremt der er en serviceleder, som kan bruge dig til et vikariat, vil du blive kontaktet.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk