Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vikarierende Teamleder - Overtagelse af nyt signalsystem på fjernbanerne

Har du mod på ledelse af tekniske specialister?  
 
Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar, der skal lede overtagelsen af det nye signalsystem på fjernbanen.  
 
Banedanmark implementerer frem til 2030 et nyt signalsystem. Det nye signalsystem består af et antal nye anlægstyper, der installeres i tilknytning til jernbanen og en kompleks portefølje af nye IT-systemer. 
 
Signalsystemet udvikles i et særskilt program kaldet Signalprogrammet, men det er divisionen Teknik, der har ansvaret for, strækning for strækning at overtage det nye signalsystem til drift. De første strækninger på fjernbanerne i Øst- og Vestdanmark overtages i slutningen af 2018.  
 
For at blive klar til overtagelsen af det nye signalsystem, skal der ske en lang række tilpasninger i divisionen Teknik. Det er her du kommer ind i billedet. Sammen med dine kollegaer i sektionen Fjernbane, skal du udforme og implementere de nye processer, der er nødvendige for at kunne overtage det nye signalsystem.  
 
Udfordrende lederrolle i et spændende, teknisk miljø med nogle af branchens bedste specialister   
Du skal være teamleder for de syv specialister, der er ansvarlige for de delsystemer, der samlet udgør det nye signalsystem. Teamet har et antal ledige stillinger, og derfor vil en af dine opgaver blive at rekruttere nye specialister. 
 
Både de allerede ansatte specialister og eventuelt nyansatte skal igennem et opkvalificeringsforløb for at være klædt på til at varetage systemansvaret. Det vil være dit ansvar at sikre, at denne opkvalificering bliver gennemført.  
 
Planlægningen af overtagelsen af det nye signalsystem sker i tæt samarbejde med Signalprogrammet. Derudover påvirker overtagelsen mange andre medarbejdere i divisionen Teknik. Som leder kommer du derfor til at deltage i forskellige samarbejdsfora på tværs af divisionen Teknik og i forhold til Signalprogrammet.   
 
Overtagelsen af det nye signalsystem indebærer en lang liste af opgaver og aktiviteter. Du skal sikre fremdrift og opfølgning på teamets mål og aktiviteter.   
 
Ledelse af specialiserede vidensmedarbejdere 
Du har en videregående uddannelse og solid erfaring med forretningsudviklingsarbejde. Du 
har i forvejen erfaring med ledelse af et teknisk, specialiseret team, eller også har du 
erfaring som projektleder på større, tekniske komplekse projekter og har nu lyst til at tage skridtet ind i en lederstilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en styrelse/ offentlig forvaltning og det samme gælder erfaring fra jernbanebranchen, men ingen af delene er et krav. 
 
Du har erfaring med at udforme og implementere processer. Du tænker ud af boksen og ser de lidt større sammenhænge. Du er god til at kommunikere klart og præcist - også på engelsk. Etablering af gode relationer udadtil i organisationen er lige dig, og du tager eventuelle konflikter undervejs. Du har en god forretningsforståelse og arbejder gerne på tværs af opgaver og afdelinger, da du ved, at det er sådan, at du sammen med dit team skaber de bedste resultater både for teamet og for organisationen.  
 
Løn og vilkår 
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Vikariatet strækker sig til 15. november 2018, med mulighed for forlængelse. 
 
Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt fungerende Sektionschef Mads Søndergaard Petersen.  
 
For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her