Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du arbejde hver 4. weekend og primært i dagvagt? Vi søger en koordinerende sygeplejerske med godt overblik!

Er du en erfaren sygeplejerske, og værdsætter du alsidighed, hvor ikke to dage er ens? Nyder du at skabe overblik, koordinere, lede og fordele med mange bolde i luften? Værdsætter du, at information og medinddragelse i patientforløbene er prioriteret? Vil du samtidig yde en god basal sygepleje til ofte komplekse patienter, vil vi i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2, glæde os til at byde dig velkommen!

Stillingen som koordinerende sygeplejerske er en relativt nyetableret stilling, og det forventes, at du er med til at forme stillingen. Det er vigtigt, at du kommer med erfaring, gerne fra et kirurgisk, geriatrisk eller andet relevant speciale, at du er vant til og nyder at have mange bolde i luften, og at du kan bevare overblikket og roen i en travl hverdag. Der forekommer en del daglig ledelse i denne funktion, hvorfor det er vigtigt, at du har en tydelig sygeplejeprofil samt gode samarbejdsevner.

Som koordinerende sygeplejerske vil dine primære opgaver være:

  • Overblik over belægning og kompleksitet primært internt i afdelingen men også i forhold til vores søsterafsnit
  • Modtagelse af den akutte ortopædkirurgiske patient, herunder at udarbejde indledende sygeplejevurdering og udvisitere til plejegrupperne i afdelingen.
  • Medinddragelse af patient og pårørende i patientforløbene med et højt informationsniveau – både ved indlæggelsen og udskrivelsen
  • Varetagelse af den administrative del af patientudskrivelser i tæt samarbejde med kommunale visitatorer og andre tværfaglige samarbejdspartnere
Ansættelsesforhold for koordinerende sygeplejerske: Du vil være én af to koordinerende sygeplejersker, der på ugebasis skiftes til at varetage funktionen. Den anden uge vil man være i plejen med den øvrige personalegruppe for at opretholde kendskab til og kvalitet i specialet. Funktionen varetages som udgangspunkt på hverdage, men der vil forekomme weekendarbejde hver 4. weekend. Ugerne, hvor man indgår i plejen, skal man regne med 4 vagter (aften eller nat) pr. måned.

Vores speciale: Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2, er et traumatologisk afsnit, der modtager akutte patienter hele døgnet. Vores patienter indlægges med alle former for frakturer, hvilket vil sige alt fra brækkede håndled til hoftefrakturer. Herudover varetager vi også traumatiske pneumothorax samt patienter med multitraumer. Vi er et afsnit, der konstant udvikler og forbedrer os med et højt patientflow samt en alsidig og kompleks patientkategori.

Vi tilbyder en afdeling, der:
  • Værdsætter og prioriterer, at vores patienter får en topkvalificeret pleje og behandling.
  • Stræber efter at have et højt fagligt niveau, og hvor vi er entusiastiske og tør søge nye veje og udvikle os.
  • Giver en grundig introduktion og oplæring, som understøttes af ONBOARDING og et skemalagt introduktionsprogram for nyansatte samt casebaseret simulationstræning.
  • Understøtter, at medarbejderen har mulighed for at videreuddanne sig i bl.a. kurser i kritisk syge samt undervisning lokalt i afdelingen af interne/eksterne specialister.
  • Lytter til nye idéer og understøtter, at nye tiltag kan afprøves.
  • Understøtter udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer, og hvor vi yder lønbaserede kompetencetillæg.
Er du klar til onboarding i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2? Som nyansat i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2, vil du blive onboardet af de bedste kollegaer! Du vil gennemgå et grundigt introduktionsprogram over 6 uger, hvor du bl.a. vil få tildelt en mentor og en buddy, være i tæt sammenspil med vores kliniske specialist, sygeplejerske med specialefunktion og afdelingssygeplejerske, samt få oplæring ved hjælp af casebaseret simulationstræning.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Heidrun Holm på tlf.nr. 38 68 95 28.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.