Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du gå vores dygtige gartnere i bedene?

Hvis du vil arbejde med det grønne - i det grønne, kan du næsten ikke opdyrke bedre vilkår for arbejdet end i Furesø Kommune. Lige nu savner vi erfarne kollegaer til 37 timer ugentligt i 6 måneder med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er fem delvist selvstyrende gartnerhold med hovedansvaret for et geografisk afgrænset område. Vores ansvar dækker alle grønne områder såsom parker, institutioner, vejarealer, pladser og naturområder. Vi laver alt fra alm. pleje og vedligehold til nye anlæg.                       
Vi arbejder gerne på tværs af holdene, når der er behov for hjælp eller brug for sparring - og vi arbejder altid i en åben og uhøjtidelig atmosfære.  Vi har et godt fællesskab og lægger stor vægt på, at alle trives og kan lide at komme på arbejde uanset køn, alder og baggrund.

Du planlægger din arbejdsdag sammen med resten af holdet, og sammen henter vi inspiration udefra og udvikler og forskønner kommunens grønne rum i miljørigtig stil. I landets første giftfri kommune har vi selvfølgelig også hver dag fokus på biodiversiteten.

Gartnerholdenes normtid er mandag-torsdag kl. 07.00-15.30 og fredag 07.00-12.00. Vi har gode kantineforhold. Du får løn efter overenskomst om ny løn. Kørekort er et krav. Der er indført rygepolitik i Furesø Kommune, så det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.

Vil du vide mere om stillingen? Så kontakt Christina Kastrup Madsen på tlf. 7216 4577 eller via mail: ckm@furesoe.dk

Ansøgningsfrist er den 28. februar 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.