Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du godt på vej (videre?) i din sygepleje i Helsingør?

Og ønsker du en god work-life balance, med mulighed for at præge fremtidens nære sundhedsvæsen og sætte nye standarder? Og ønsker du en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, men med god kontinuitet i plejen?

Så er det hos os på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), du skal starte eller fortsætte din karriere! For rehabilitering er ikke en stillestående opgave, når den gennemsnitslige indlæggelsestid på hospitalet er ca. 1,6 døgn! Rehabilitering er en opgave med alle tænkelige sygeplejefaglige facetter – og der er gode rammer for at lære at mestre teknikkerne.
Vi, Jeanne og Eva, er sygeplejefaglige afdelingsledere på HRT´s døgnafdelinger, og sammen med dine i omegnen af 40 nye kollegaer på plejesiden og 15 fysio- og ergoterapeuter, vil du være med til at skubbe rehabilitering i en ny og spændende retning. Uanset dit erfaringsniveau, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på til opgaven. Vores mentorer står klar til at modtage dig og vores dygtige udviklingsmedarbejdere er med til at sikre høje standarder, og sikre at sidste nye viden er tilgængelig.

Derfor søger vi dig:

  • der er sygeplejefaglig dygtig kliniker, og som brænder for at arbejde på tværs og løse mangeartede opgaver
    1. brænder for den sygeplejefaglige udredning i samarbejde med et bredt team af specialister
    2. vil omsætte dine sygeplejefaglige kompetencer til tværfaglig viden og udvikling
    3. ønsker et struktureret og veltilrettelagt introduktionsforløb med sikre rammer for din videre udvikling.

På HRT modtager vi ca. 450 borgere årligt, der efter endt sygehusophold, har brug for døgnrehabilitering og sygepleje i et tidsafgrænset forløb. Det kræver, at vi står klar til at modtage borgere med forskellige og ofte komplekse problemstillinger, som kalder på høj mono-og tværfaglighed samt stærke kompetencer i at koordinere det tværfaglige samarbejde internt på HRT.
De to afdelinger på HRT har i alt 48 midlertidige døgnpladser. Den ene afdeling modtager hovedsagelig borgere med neurologiske problemstillinger. Den anden afdelinger modtager en bred gruppe af borgere, fx inden for det ortopædkirurgisk speciale, onkologien eller det medicinske og gastrokirurgiske område. De fleste borgere kommer med en genoptræningsplan, andre borgere kommer i palliative / terminale forløb. Vi arbejder med kortere generiske forløb af ca. 4-6 ugers varighed i gennemsnit, og samarbejder tæt sammen med vores ambulante afdeling i overgangen mellem opholdet på HRT og udskrivelsen.
På døgnafdelingerne får du kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Du kommer til at samarbejde tæt om borgernes forløb med andre sygeplejesker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, vores farmakonom, ergo- og fysioterapeuter, neuropsykolog og en logopæd. Du bliver en del af et sygeplejefællesskab på 12 sygeplejersker i to vagtlag. Derudover vil du få tæt samarbejde med pårørende, kommunens akut-team, det tværsektorielle udekørende team fra Nordsjællands Hospital (TUT), kommunens fasttilknyttede visitatorer, praktiserende læger, hjemmeplejen, plejecentre mv.
HRT er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ergoterapeutstuderende og til efteråret etablerer vi en studieunit, for at give et godt læringsafsæt for de studerende og rolige arbejdsrammer for dig.
Afhængigt af dine kompetencer, tidligere erfaringsniveau eller dine egne ønsker, tilrettelægger vi et introduktionsforløb til dig, strækkende sig over en måned samtidig med at du kobles op på en sygeplejefaglig mentor. Du får således mulighed for oplæring inden for forskellige sygeplejefaglige områder og vil have mulighed for tæt sparring efterfølgende. Sammen med dig vil vi sørge for at evaluere efter de første 4 uger og igen 8 uger, således at vi sikrer, at du føler dig godt på vej. Er du nyuddannet sygeplejerske vil vi inden for det første halve år sende dig afsted på kurset; ” godt på vej i kommunal sygepleje ”. Kommer du med erfaring, vil vi have en afklarende samtale om, hvor du kunne tænke dig at lægge dit fokus, således vi kan planlægge et uddannelsesforløb med efterfølgende ressourcepersons funktion på HRT.
Dine opgaver som sygeplejerske er blandt andet: sygeplejefaglig udredning, tværfaglige modtagelser, udførelse af kompleks pleje og sygepleje, sparring med plejepersonalet og de øvrige sygeplejersker, sikre koordinering og samarbejde med mange forskellige aktører omkring borgeren, varetage den medicinske behandling og sikre kvalitet i dokumentationen.
I 2022 står vi overfor at skulle flytte til et nybygget Sundhedshus ved Prøvestenscentret. I Sundhedshuset kommer vi under samme tag som vores tætte samarbejdspartnere: Regionen, praktiserende læger, visitationen m. fl. Vi glæder os til, at den fysiske struktur kommer til at understøtte det nødvendige tværgående samarbejde om borgers forløb endnu mere – her vil HRT udvide vores kapacitet til endnu en afdeling.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstid 32-37 timer ugentligt og weekendvagt hver 4. uge, ca. 2 aftenvagter inden for en 6 ugers periode. Stillingen er omfattet af Ny løn jf. gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 5. maj 2021 kl. 23.59. Ansøgningen sendes via Signatur og skal indeholde uddannelsesbevis og CV. Vi afholder løbende samtaler.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale med dig.
Har du lyst til at høre mere om os, stillingen eller komme og besøge vores hus, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Aalkjær Bjørneboe, tlf. 25311374 eller afdelingsleder Jeanne Rosenø Hvidberg, tlf. 41869361.
HRTs rygepolitik indebærer, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffeattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering
Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.