Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du gøre en forskel for andre mennesker i dit arbejde? Vi søger fuldtidsansatte til opstart så hurtigt som muligt.

Værdifuldt arbejde i en god og vigtig sag

Vil du arbejde i en god sags tjeneste og hver dag møde op og udføre et utrolig vigtigt og værdifuldt stykke arbejde? Du bliver ansat som phoner/fundraiser af TMPO, men repræsenterer og arbejder på vegne af nogle af Danmarks største humanitære organisationer. Din opgaver bliver at tage telefonisk kontakt til mænd og kvinder og bidrage til at Danmarks ældre generation får ”et godt liv. Hele livet”.

 

Er det nødvendigt med erfaring?

Nej! Det er ikke nødvendigt med erfaring. Det vigtigste er, at du er vild med tanken om at skabe værdi og gøre en forskel for andre mennesker i dit arbejde. Så længe du er entusiastisk og ønsker at give den en skalle, er det underordnet, hvilken baggrund du kommer med. Eftersom dit arbejde vil bestå i at kontakte forskellige mennesker over telefon, er det dog nødvendigt at du kan lide at tale med mennesker i alle aldre, og at du har ro og troværdighed i stemmen.

 

Ud over løn og god beskæftigelse får du:

  • Et stærkt fællesskab og nogle rigtig søde og inspirerende kollegaer i alle aldre.
  • En imødekommende og dygtig leder med mange års erfaring.
  • Et dejligt arbejdsmiljø, hvor vi lover, at der også er plads til hyggelige snakke og sjove konkurrencer.
  • Et helt nyt og bekvemmeligt kontor i midten af Århus C, med hyggelige cafeer, indkøbsmuligheder og botanisk have som nærmeste naboer. Du kan naturligvis forsyne dig med gratis frugt og kaffe/the/kakao hver dag.
  • På sigt mulighed for at blive udstationeret til vores afdelinger i udlandet – hvis du har lyst. Vi arbejder også fra Berlin, Barcelona og Malaga.
  • Erfaring inden for kommunikation og præsentationsteknikker

Vores yngste medarbejder er 18 og vores ældste er 65 år.  Med andre ord kan alle søge stillingen – det er blot et krav, at du er fyldt 18 år og er flydende i dansk tale.

 

Ansøgning og samtale

Du kan søge jobbet direkte herfra ved at udfylde formularen nedenfor. 

Vi kontakter dig så snart vi modtager din ansøgning. Første samtale foretages over telefonen, dernæst skal du forvente at kunne blive kaldt til samtale straks.

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

NB: Since we call Danish speaking customers, it is necessary to be fluent in spoken Danish.' 

TMPO er et internationalt kontaktcenter, som i over 25 år har specialiseret sig inden for outbound telemarketing. Vores 350 dygtige medarbejdere arbejder fra vores kontorer i hhv. Århus, Silkeborg, Malaga, Barcelona og Berlin, og vores kunder udgøres af store og velanskrevne virksomheder i hele norden. På vegne af dem varetager og udfører vi en bred vifte af opgaver inden for både in- og outbound telemarketing.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her