Vil du have ansvar for trafikstyringen på S-banen? Så bliv trafikleder

Kan du holde flere bolde i luften af gangen, og har du evnen til at træffe gode beslutninger?
Vi leder efter 6 nye trafikledere, der kan starte d. 3. september 2018. Som led i ansættelsen skal du gennemføre et 6 måneders internt uddannelsesforløb med fuld løn, som vil føre dig ind i jobbet som trafikleder.

Som trafikleder kommer du helt ind i hjertet af jernbanedriften. Du får ansvaret for at styre togtrafikken sikkert og præcist, så S-togene kører til tiden. Du disponerer trafikken ved at holde overblikket over togenes kørsel, og er klar til at gribe hurtigt ind, hvis der opstår problemer.

En spændende hverdag, hvor du sikrer at togene kører til tiden
I løbet af uddannelsen er der flere prøver, som du skal bestå for at blive trafikleder og fortsætte din ansættelse. Forløbet består af vekslende teori- og praktikophold, begge dele foregår i Københavnsområdet. Efter gennemført og bestået uddannelse er du garanteret et job som trafikleder i Trafiktårnet i København.

Både under uddannelsen og efterfølgende arbejder du tæt sammen med dine kollegaer, i treholdsskift, døgnet rundt, alle 365 dage om året.

Da vi som det første land i verden er ved at udskifte hele vores signalsystem på én gang, får du en unik mulighed for både at lære den gamle, manuelle styring af togtrafikken at kende, ligesom du som en af de første bliver uddannet i det nye signalsystem.

Et skarpt overblik med øje for at træffe gode beslutninger
Vi leder efter personer, som har de rette personlige kompetencer. Hvad du tidligere har lavet eller er uddannet som, er mindre vigtigt. For at blive en god trafikleder er det afgørende, at du kan bevare overblikket, også når det brænder på. Når der er udfordringer i trafikken, er det vigtigt, at du er nærværende og kan træffe hurtige og velovervejede beslutninger og handle efter dem. Det er desuden afgørende for din succes i rollen, at du trives med at arbejde tæt sammen med dine kolleger i hverdagen.

Af hensyn til trafiksikkerheden skal du tale forståeligt dansk.

I jobbet som trafikleder skal du af hensyn til trafiksikkerheden opfylde visse helbredskrav. I rekrutteringsforløbet vil der derfor blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-,Bygge og Boligstyrelsens hjemmeside.

Det er en god idé, at du orienterer dig på følgende links omkring uddannelsen og jobbet som trafikleder, inden du søger.

Kom og mød os onsdag d. 25. april kl. 17 - 20
Kom til informationsmøde i Trafiktårnet på Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V. Her kan du høre mere om jobbet, uddannelsen, løn- og ansættelsesforhold samt om os som arbejdsplads.

Informationsmødet er en unik mulighed for at komme helt tæt på jernbanen. Helt eksklusivt viser vi denne aften rundt der, hvor togtrafikken på S-banen styres fra. Det er samme sted som du vil komme til at arbejde hvis du bliver en af vores 6 nye trafikledere. Ligeledes vil du opleve det tætte samarbejde mellem trafiklederne og det helt særlige ved at være trafikleder. Læs mere om informationsmødet her.

Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og Organisationsaftalen for trafikmedarbejdere mellem Banedanmark og HK Trafik & Jernbane. Under uddannelsen udgør løn ekskl. pension kr. 293.201 om året og kr. 24.433,42 pr. mdr. Som færdiguddannet trafikleder udgør løn ekskl. pension kr. 338.879 om året og kr. 28.239,92 pr. mdr. Hertil kan komme evt. ulempetillæg for nat- og weekendarbejde.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Axel Onsberg Petersen mellem kl. 9-13 på hverdage. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt. I rekrutteringsforløbet tester vi både på dine faglige og personlige kompetencer for at sikre, at du har de kompetencer, der skal til for at være trafikleder. I rekrutteringsforløbet skal du kunne deltage i en test enten den 17.05.18 eller 18.05.2018, og igen enten den 24.05.18 eller 25.05.2018. Der vil desuden være en samtale i uge 22. Læs mere om rekrutteringsforløbet her.

Vores kollegaer på Københavns Hovedbanegård søger i samme periode også nye trafikledere. Se deres annonce her.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Vil du lede togtrafikken på Hovedbanegården? Så bliv trafikleder i København

Trafikstyring København

Kan du holde flere bolde i luften af gangen, og har du evnen til at træffe gode beslutninger? Til vores fjernstyringscentral i København leder vi efter 8 nye trafikledere, der kan starte d. 3. september 2018. Som led i ansættelsen skal du gennemføre...
Indrykket:20. marts 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Timelønnet trafikleder til Esbjerg

Banedanmark

Til Trafikstyring Sydjylland og Fyn søger vi nu en timelønnet trafikleder til Esbjerg. Du får en helt central position, da det er din indsats, der sørger for, at passagerer og fjern- og regionaltog kommer sikkert frem og til tiden. Vi arbejder 24 ti...
Indrykket:23. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018