Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du hjælpe? Vi søger farmakonomer, farmaceuter, laboranter eller bioanalytikere - også studerende og pensionerede - der kan hjælpe med klargøring af vaccinen mod COVID-19

Kom og vær med til at beskytte befolkningen mod COVID-19!
På Sygehus Sønderjylland søger vi nu personale, som kan indgå i det vigtige arbejde med at klargøre vaccinen mod COVID-19 til personale, patienter og grupper af borgere. Opgavens omfang og forløb er ikke kendt i detaljer endnu, men en ting er sikkert: Vi får brug for nye kolleger for at komme i mål med den.

Din baggrund
Den ideelle ansøger er sundhedsuddannet – fx farmakonom, farmaceut, laborant eller bioanalytiker – men sundhedsuddannede pensionister og studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser er også meget velkomne til at søge.

Om jobbet
Opgaven er endnu under planlægning, men dine primære opgaver vil blive håndtering af vaccinen på vaccinationscentrene, plejecentre, den udkørende vaccinationsenhed m.fl. Håndteringen består i modtagelse og opbevaring af vaccinen på ovennævnte steder,  klargøring af vaccinen, opblanding af hætteglas og evt. optræk i sprøjte, så denne er klar til at vaccineassistenterne kan vaccinere.  

Du vil blive lært grundigt op i aseptisk håndtering, sikkerhed, værnemidler, hygiejne og andre centrale forhold om netop denne vaccine. I dagligdagen vil du samarbejde med og være en del af vaccinationsteamet.

Arbejdsstederne bliver Sønderborg og/eller Aabenraa (udkørsel primært fra Sønderborg), hhv. den udkørende enhed, hvor du med en chauffør og en praksislæge vil sikre vaccinationen af plejehjemsbeboerne. Du bedes angive i ansøgningen, om du søger job i Aabenraa, Sønderborg eller udkørende enhed eller om du er interesseret i arbejde på alle steder.

Om dig som person
Du er som person rolig, danner dig overblik, er struktureret og effektiv i din opgaveløsning. Du er også imødekommende og god til at skabe tryghed omkring dig, og du søger altid det gode samarbejde med patienter og kolleger.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er tidsbegrænsede og ansættelsen sker hurtigst muligt og løber i første omgang til 30. juni 2021  med mulighed for forlængelse. Vi søger helst fuldtidsansatte eller ansættelse efter aftale. Der må forventes aftenvagter og/eller weekendvagter. Omfanget af vagter og de præcise arbejdstider på de forskellige arbejdssteder kendes desværre ikke endnu.

Aflønningen vil ske ud fra gældende overenskomst og vurderes efter arbejdsopgaver og kompetencer. Efterspørges en konkret uddannelse for at varetage stillingen, vil lønindplaceringen ske efter relevant og efterspurgt uddannelse.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Du søger jobbet via ”Søg stillingen”-knappen. Sammen med ansøgningen bedes du vedhæfte autorisationsbevis / eksamensbevis eller dokumentation for studieaktivitet / deleksaminer. Vi udvælger ansøgere til samtale løbende, så send din ansøgning afsted med det samme.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte sygehusapoteker Bent Mejenborg, Bent.Mejenborg@rsyd.dk, tlf. 7997 4905, mobil 51440719


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.