VIL DU KICKSTARTE DIN KARRIERE ALLERDE PÅ STUDIET? VI SØGER STIPENDIATER

VIL DU KICKSTARTE DIN KARRIERE ALLERDE PÅ STUDIET? VI SØGER STIPENDIATER TIL FEBRUAR 2021 - AARHUS

Vil du sætte studiets teori i spil i virkelige problemstillinger? Drømmer du om muligheden for at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der dagligt sætter standarden i advokatbranchen, og som kan være med til at sætte fokus på din udvikling? Så er du måske vores nye stipendiat.

INDBLIK OG UDFORDRINGER

Som stipendiat i Kromann Reumert bliver du udfordret og opnår viden og erfaring, der er direkte anvendelig i forhold til din fremtidige karriere. Du får et indgående indblik i forskellige juridiske discipliner og fremtidige arbejdsområder i praksis.

Dine opgaver bliver alsidige og kan blandt andet bestå i at:

  • tage del i det daglige sagsarbejde inden for de forskellige juridiske områder
  • udarbejde udkast til notater, oplæg og nyhedsbreve
  • forberede retssager, eksempelvis ved at udarbejde udkast til processkrifter og vidnespørgsmål
  • finde domme, lovforarbejder mv.
  • overvåge lovgivning, eksempelvis hvilke domme, der bliver afsagt nationalt og i EU.
  • Du bliver typisk tilknyttet én af vores afdelinger, hvor du har mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder af juraen. Da vi ofte har internationalt orienterede sager, er arbejdssproget til tider engelsk.

    Jobbet er på ca. 15 timer om ugen, og vi tilpasser selvfølgelig arbejdstiden til dit studie og dine eksaminer. Har du tanker eller planer om udlandsophold, kan det oftest lade sig gøre.

    "Jeg har udviklet mig meget under min tid som stipendiat hos Kromann Reumert. Det er en fantastisk læreplads, og jeg har fået lov til at prøve kræfter med mange spændende opgaver, som jeg ikke troede, at man kunne som studerende."

    Thomas Drustrup Vestergaard, stipendiat Kromann Reumert

    DU VIL MERE END DE FLESTE

    Du læser til cand. jur. og er enten på kandidaten eller skal påbegynde denne efter sommerferien. Du er i gang med at opbygge en stærk faglig ballast med gode resultater, særligt i de formueretlige fag.

    Du kan lide at blive udfordret og trives med ansvar og forventninger. Du tager ansvar for egne opgaver og er samtidig en positiv og imødekommende bidragsyder til det gode samarbejde. Du vil mere end de fleste og tager initiativ.

    VI TAGER DIN KARRIERE ALVORLIGT

    Vi tilbyder dig et ambitiøst og målrettet stipendiatforløb, hvor du, sammen med andre stipendiater i Aarhus, får rammerne til at udvikle dig fagligt og personligt. Du får et tæt netværk af dygtige kollegaer på tværs af hele Kromann Reumert. Vi sikrer, at du får:

  • en tutor, som hjælper dig med at komme godt fra start både fagligt og socialt
  • en advokat, der løbende giver dig feedback på dine opgaver og bidrager til din udvikling
  • interne kurser og forløb i vores medarbejderudviklingsprogram, EXPECT – herunder engelskundervisning og faglige temadage med de andre stipendiater
  • en social arbejdsplads med mange aktiviteter og et unikt sammenhold blandt husets studenter.
  • Tilbyder vi dig ansættelse som fuldmægtig, får du i din specialeskrivning mulighed for adgang til et specialekontor samt specialesparring med en advokat, der har speciale inden for et relevant område. Vi tilbyder også en målrettet workshop i kildesøgning, der hjælper dig godt i gang med specialet, samt adgang til studiebøger. Sidst men ikke mindst får du mulighed for at søge Kromann Reumerts specialelegat på op til 40.000 kroner.

    Læs mere om vores stipendiatforløb.

    AT ARBEJDE HOS KROMANN REUMERT

    I Kromann Reumert sætter vi standarden. Vi har derfor høje forventninger til dig, ligesom du kan have høje forventninger til os. Gennem vores medarbejderudviklingsprogram, EXPECT, giver vi dig mulighed for løbende at udvikle dig både fagligt og personligt. Mange af vores stipendiater fortsætter hos os som fuldmægtige, og senest ved udløb af din ansættelse som stipendiat drøfter vi muligheden for det fremtidige samarbejde.

    Vi arbejder tæt sammen, og du får rig lejlighed for at lære af mere erfarne jurister og advokater. Vi går op i at levere høj kvalitet og har samtidig fokus på at have det sjovt sammen i hverdagen.

    En forudsætning for at arbejde hos Kromann Reumert er, at du kan fremvise en ren straffeattest inden opstart.

    ANSØGNING OG KONTAKT

    Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Senior People & Development Manager Sumea Mujnovic på 38 77 46 85. Frist for ansøgning er den 15. november 2020. Vi holder løbende samtaler og har brug for dig den 1. februar 2021. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrift.

    Ansøgningsfrist: 15. november 2020


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.