Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du mødes af et smil? Børnehusene Humlebæk ansætter pædagoger og medhjælper grundet stigende børnetal

Fælles opslag
I Børnehusene Humlebæk søger vi flere nye kollegaer i stillinger på 33-37 timer.
Stillingerne er fordelt rundt i de forskellige afdelinger i bysamfundet; Humlebæk Børnehave, Sletten legeakademi, Frugthaven, Firkløveren og Søstjernen. Børnehusene Humlebæk deler en fælles pædagogisk vision på flere områder, blandt andet har vi en fælles måltidspædagogik, hvor der arbejdes med børnenes madmod, motorik og sproglige kompetencer. Børnehusene Humlebæk arbejder ligeledes ud fra tanken om at være en bæredygtig grøn institution. Nærområdet skaber rammerne for denne tanke, hvor der arbejdes med at skabe en lyst og nysgerrighed hos børnene, til at passe på og nyde naturen.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor forestillingen om at løfte i flok realiseres. Fællesskabet bæres af åben dialog, nysgerrighed og en ambition om at ville noget sammen.

 ”I Børnehusene Humlebæk vægter vi humor højt, og det forplanter sig til den gode pædagogik, der kendetegner vores institution.”
– Beth, Pædagog i Børnehusene Humlebæk
 
Herudover tilbyder vi, i Børnehusene Humlebæk, videreuddannelse i form af et gennemgribende kursus for alle vores medarbejdere i Den styrkede pædagogiske læreplan.
 
Ligesom et stærkt fællesskab, mener vi, at en stærk faglighed er tungen på vægtskålen, når det drejer sig om at skabe en institution med en bæredygtig kultur. Derfor bestræber vi os på at uddanne vores personale inden for netop det område, der interesserer dem.
 
”Børnehusene Humlebæk er kendetegnet ved, at vi har et godt arbejdsfællesskab og der er plads til forskellighed.”
– Carol, Pædagog i Børnehusene Humlebæk

Vi forestiller os, at du
Er uddannet pædagog eller pædagog medhjælper med lysten og motivationen til at sætte nye ting i gang. Nye ting, der tager udgangspunkt i din uddannelse, og derfor er du også i stand til at argumentere for, hvorfor det netop er dine ideer, der er gode. Vi forestiller os derfor ligeledes, at du altid ”går efter bolden” også når dine kollegaer er uenige.
 
”Vi har en stærk faglighed med fokus på børneperspektivet. Vi klatrer på bordene og ligger os under tæpper i legen med børnene. Vi har en rigtig god kollegial humor, hvor vi tager arbejdet alvorligt, men samtidigt tager vi ikke os selv så alvorligt, så vi ”tør” godt lege løs med børnene.”
- Birgit og Margot, Pædagoger i Børnehusene Humlebæk
 
Derudover forestiller vi os at du er indstillet på at bidrage til at institutionen forsætter sin positive udvikling. Dette er indenfor områder som eksempelvis forældresamarbejde, børnesyn, legekultur og det gode børneliv.
 
”Det gode børneliv er når vi kan se at børnene har modet til at prøve nye ting, lysten til at være sammen med andre mennesker og evnen til at udvise empati for deres venner.”
- Kasper, Daglig leder i Børnehusene Humlebæk
 
Praktisk information
Se mere om Børnehusene Humlebæk i følgende link: http://www.bornehusene-humlebaek.dk/

Er du interesseret i en rundvisning i et specifikt hus, kan du kontakte den tilknyttede daglige leder. Vedrørende spørgsmål til opslaget er du velkommen til at kontakte enten Områdeleder, Anette Westring tlf. nr.: 41 21 81 19 eller Daglig Leder i Søstjernen, Kasper Krog Andreasen tlf. nr. 22 22 06 69.
 
Ansøgningsfrist fredag den 14. august 2020 kl.23:59.
Ansættelse pr. 01-09-2020 eller efter aftale.
Samtaler holdes løbende.
Ansøgning og CV med relevante bilag vedhæftes.
 
Løn efter overenskomst og kvalifikationer.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.