Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du som sygeplejerske hellere blive på afdelingen?

Tænker du også over hvornår det er din tur til at blive sendt på et Covid afsnit? Har du også en fornemmelse af at dine ønsker ikke respekteres, når du hellere vil blive og passe Covid patienter på egen afdeling?

Hos os flytter vi patienterne efter vores speciale. Vi flytter patienter, ikke medarbejdere!

Så… I år er året hvor du skal skifte arbejde, og arbejde et sted hvor tryghed og forudsigelighed i forhold til vagtplan er kodeordet, og hvor humøret er højt, hjælpsomhed og faglighed blandt kollegaerne er i top. Så søg denne stilling som sygeplejerske hos os på D113KØ - afsnit 4 - på Herlev Hospital. Her står vi sammen, ALLE sammen

Og hey! Vi har en farmakonom, hverdag og weekend, til at give en hånd med medicinen. Vi har en afdelings portør som hjælper med at mobilisere, forflytte, veje og give en masse gode råd og hjælp. Vi har de sødeste sekretærer, som hjælper enormt meget. Vi har vores egen servicemedarbejder som sørger for at vi ikke løber tør for noget, og hvis ting er i stykker får hun det fikset. Vi har stomisygeplejersker og fysser tilknyttet. Vi har meget hjælp og ressourcer. Alt det gør, at vi som sundhedsmedarbejdere kan fokuserer på vores kernefaglighed, og sikre at vores patienter får den bedst mulige behandling. Vi er et team der passer på hinanden og griner og græder sammen. Vi løfter i flok og griner i flok (ps. sort humor er et plus ).

Du får din egen mentor, og kører et tilrettelagt oplæringsprogram med kompetencekort - du bliver så god! Vi sikrer dig udvikling og tryghed i din faglige kompetence.

Vi tilbyder dig en tryg introduktionsperiode i øjenhøjde, uanset anciennitet…

  • Dine første 6 ugers introduktionsforløb, udenfor normering, vil være i tæt samarbejde med afdelingens kliniske specialister og mentorer. Og bliver tilpasset dig og dine kompetencer.
  • 1 buddy og 1 mentor, som kører dig socialt ind i personalegruppen. Der er altid en du kan komme til med alle dine spørgsmål. Du er aldrig alene!
  • Vi afholder opfølgende samtaler med dig efter 14 dage, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder, 12 måneder – ja faktisk vil vi bare gerne at det går dig godt og du trives.
  • Din mentor vil løbende sætte tid af til samtaler med dig – alt efter dit behov – i det hele taget er det vigtigt for os, at du bliver en succes.
  • Introundervisningsdage i specialet efter 3-6 måneder.
  • Gastroentrologisk efteruddannelse efter 2 år.
  • Derefter er det bare at vælge din interessegruppe og udvikle dig den vej du finder spændende!
Også kan jeg helt oprigtigt sige at vi har den bedste afdelingssygeplejerske! Dorte har mange år i specialet bag sig, så ud over at hun er en fantastisk leder er hun også den største vidensbank og sparringspartner du kan finde på afdelingen!

Hun er lydhør, ordentlig - og holder sit ord!

Vores patienter er ofte indlagt i akutte operationskrævende forløb pga. sygdomme i mave-tarm regionen og med svær akut påvirkning af alle organsystemer. Vi arbejder effektivt på at optimerer forløbende for patienterne i højrisikogruppen, hvor sygeplejen er kernen til at skabe optimale forløb for den enkelte patient. Årsagen til indlæggelse kan være diagnostik, operation og behandling af mange forskellige mave-tarm kirurgiske sygdomme, som for eksempel ileus, divertikler, infektioner med abscesser og fistler. En stor gruppe af vores patienter har kræft og behandles i alle faser i sygdomen, herunder også i palliationsfasen. Vi forventer derfor en kollega som trives i et miljø, hvor der ikke er to dage som er ens.

Vi laver også masser af aktiviteter sammen som afdeling udenfor arbejdstiden (når tiderne tillader det). Fredagsbar, bowling, ude at spise og mm.

OBS! OBS! OBS! Så er der altså syv mandlige kollegaer på afdelingen, det giver en god dynamik og sammenhold i verdensklasse. Kom og vær med på vores dejlige hold af sygeplejersker og SOSU’er der inkluderer kollegaer af alle køn, farver, aldre og hvor der helt sikkert er en plads til dig

Så… skynd dig før en anden tager din plads

Kom og bliv vores nye kollega på D113 KØ - afsnit 4 - 13. sal Kom og besøg os til en kop kaffe eller på Instagramog Facebook: gastro_sygepleje

Du er meget velkommen til at kontakte mig på 22534540.

Kærlig hilsen Lærke - sygeplejerske - og din kommende kollega ??

Vores afdelingssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt træffes på tlf.3868 2574, eller via mail Dorte.Skaarup.Schmidt@regionh.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.