Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være afdelingsleder for aftenfladen i Akutpleje og rehabilitering Roskilde?

Vi søger en erfaren leder med et rehabiliterende mindset og med et stort overblik til vores dygtige aftenhold. Brænder du for at samarbejde på tværs af sektorer og for at indgå i et stærkt tværfagligt ledelsesteam? Så er denne stilling lige noget for dig.

Akutpleje og rehabilitering Roskilde er en ny stor fælles enhed, som I et stærkt og ambitiøst tværfagligt samarbejde skal sikrer en faglig sammenhæng og et koordineret borgerforløb i overgangen fra hospital, til rehabiliteringspladser – og videre til vores udekørende rehabiliteringsteam (HTSH-teamet) og slutteligt til hjemmeplejen.

Akutpleje og rehabilitering Roskilde består af et rehabiliteringscenter med 42 rehabiliteringspladser, et udekørende rehabiliteringsteam, et akutteam og et palliativt team.

Sammen er vi et stort fagligt engageret team bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister og Social- og sundhedsassistenter og neuropsykolog og farmakonom.
Vi bor tæt sammen i helt nye lækre rammer på Hyrdehøj.

Kompleksiteten i det nære sundhedsvæsen er stigende og vi oplever at borgere i højere grad udskrives i aftentimerne, hvor mange samarbejdspartnere ikke er tilgængelige. Vores dygtige teams står klar til at skabe en koordineret, styrket og tryg overgang for både borger og pårørende.

Ofte står de i situationer som kan være fagligt svære og komplicerede – ikke mindst i aftenfladen hvor langt de fleste udskrivelser ankommer til os fra regionen.

Du vil skulle lede aftenfladen af såvel vores akut og rehabiliteringsafdeling samt vores udekørende rehabiliteringsteam. Alt i alt 30 dygtige og engagerede social og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
På rehabiliteringspladserne dækker vi specialerne neurologi, palliation og almen geriatri.

Du vil blive en del af en visionær organisering, hvor du vil indgå i et spændende dynamisk og velfungerende lederteam. Vi er fire forskellige lederprofiler der alle supplerer hinanden godt og skaber en faglig og værdibasseret fremdrift. Vi er en del af en organisation med enormt engagement, høj trivsel og lavt sygefravær.

Vi prioriterer et tæt og nærværende ledelsesfokus på at den faglige indsat over hele døgnet er sammenhængende. Dette kræver et tæt ledelsesmæssigt samarbejde og en stor loyalitet over for de beslutninger der træffes for borgere og medarbejdere.

Som afdelingsleder er det dig, der har det faglige og personalemæssige ansvar med reference til Chef for Borgerflow og rehabilitering.

Du planlægger selv din arbejdstid, men som oftest vil det være hensigtsmæssigt mellem kl 10 og 18.

Vi kan tilbyde en spændende stilling med:

  • Fokus på høj faglig kvalitet og udvikling.
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • En hverdag hvor vi oplever succes og resultater med borgeren i centrum.
  • Et velfungerende team, hvor fagligheden er vores fælles omdrejningspunkt.
  • En foranderlig hverdag med mange bolde i luften.
  • Et team, hvor vi hver dag oplever at vi sammen kan gøre en forskel for vores borgere.
  • Et team hvor der er høj fokus på et velfungerende samarbejde mellem dag og aftenvagterne og på tværs af hele Akutpleje og Rehabilitering.

Vi forventer:

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du har ledererfaring.
  • Du har eller er i gang med en diplom i ledelse (eller anden relevant lederuddannelse).
  • Du har en klinisk stærk baggrund og kan mestre ledelsen inden for neurologi, palliation og geriatri.
  • Du har erfaring med tværprofessionelt samarbejde og kan lede rehabiliteringsprocessen.
  • Du trives med såvel de borgernære som de ledelsesmæssige opgaver.
  • Du kan arbejde struktureret og målrettet.
  • Du er implementeringsstærk og forstår at lede forandringsprocesser.
  • Du er anerkendende i din tilgang til personalet og samarbejder på alle niveauer og med et tværfagligt mindset.
  • Du vægter personaletrivsel højt.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 22. november 2020.

Ønsker du at høre nærmere om, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Borgerflow og rehabilitering Lisbeth Juel Jensen efter uge 42, tlf.  3084 1487 eller på mail Lisbethjj@roskilde.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.