Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og rehabilitering er i fokus, så er du måske vores nye ergoterapeut

Vi søger en ergoterapeut pr. 01.12.2020 eller hurtigst muligt, 32-35 timer ugentligt i dagvagt.

Om jobbet
Plejecenter Trekroner består af 3 etager – på hver etage bor der 30 beboere.
Vores team består på nuværende tidspunkt af to ergoterapeuter, men vi savner en, så vi udover at blive et større team, også kan have en primær ergoterapeut på hver etage. 

Vi arbejder med rehabilitering som grundstenen i al pleje, træning, ergoterapi og aktivitet. Den rehabiliterende indsats resulterer i, at alle beboere har en rehabiliteringsplan. Det rehabiliterende arbejde bygger på tre principper:

  • Rehabilitering tager altid udgangspunkt i borgerens individuelle motivation, mål og hele livssituation, så borgerens selvstændige og meningsfulde liv er i fokus.
  • Rehabilitering sker i en systematisk, tværfaglig og koordineret indsats med størst mulig inddragelse af borgeren og pårørende.
  • Rehabilitering er en kontinuerlig og dynamisk proces med tidsbestemte fælles mål og handleplaner, hvor ændringer i borgerens tilstand altid giver anledning til at revurdere de mål og planer, der er lagt for indsatsen.

Du skal derfor trives med, at arbejde både selvstændigt med borgeren og i tæt samarbejde med et tværfagligt team i forhold til, at borgerens forløb ses i et helhedsperspektiv. 

En del af arbejdsdagen består også i, at understøtte aktiviteter både på etagerne og uden for matriklen i tæt samarbejde med resten af personalegruppen. Derudover anvender vi redskaber som DEMMI og COPM i den rehabiliterende indsats.

Du vil også skulle varetage opgaverne i forhold til vurdering og udlevering af hjælpemidler lokalt på Plejecenteret Trekroner.

Din profil
Du er uddannet ergoterapeut og evner at arbejde struktureret, selvstændigt, inviterende, motiverende og engageret. Du tænker ergoterapi kreativt, og kan lide at samarbejde med ældre mennesker. Du trives i en hverdag, hvor du arbejder tværfagligt og rehabiliterende hos og med borgeren ved at understøtte borgerens mål, tilrettelægge indsatser og deltage i hverdagsaktiviteter. Du kan formidle og dele din viden med kollegaer, og er som person åben, lyttende samt formår at holde orden. Vi vægter evnen til at indgå i positive relationer med både personale, beboere samt pårørende, hvor tillid, tålmodighed, humor samt menneskelig indsigt er nøgleord.

Derfor skal du vælge os
Vi har fokus på høj faglig kvalitet, hvorfor du skal kunne bidrage aktivt med såvel faglighed, som godt samarbejde både internt såvel som eksternt. Vi har fokus på hjemlighed, livsglæde og partnerskabet – og vore beboere skal opleve sig trygt og godt behandlet.

Derudover er Plejecenteret Trekroner beliggende 5 minutters gang fra Trekroner Station.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-35 timer pr. uge i primær dagtjeneste. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Centerleder Louise Lund Møller på tlf. 3084 1392

Ansøgning
Du skal sende din ansøgning elektronisk.  
Ansøgningsfrist: Den 19. oktober kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 43 + 44.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.