Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VIL DU VÆRE KRANFØRER PÅ DANMARKS STØRSTE ERHVERVSHAVN?

Så er det nu du har muligheden, da vi søger to nye kolleger til vores afdeling Havneservices!

Det er ikke afgørende at du allerede har krancertifikat, men du skal brænde for et job som kranfører, hvor du løser en række forskellige opgaver som:

  • Krankørsel i forbindelse med kranoperationer
  • Daglig kranvedligeholdelse
  • Øvrigt forefaldende arbejde/ transportopgaver, herunder rengøring og vedligehold af områder, hegn, materiel og anlæg m.m.

Din profil

Vi søger to nye kolleger der kan bidrage til afdelingen med et godt humør og en positiv tilgang til tingene, udviser ansvar og selvstændighed for opgaveløsningen samt har gode evner for at samarbejde og kommunikere med både kolleger og havnens kunder.

Hvis ikke du allerede har erhvervet dig Kran A certifikat (Ny 2.4: Tårnkraner og fast opstillede kraner) vil det være et led i din ansættelse, at du erhverver dig dette og derfor har du naturligt flair for og interesse heri.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har følgende certifikater:

  • Lastbilkørekort (C)
  • Lastbilmonteret krancertifikat D (Ny 2.2: Mobile kraner over 2 tm til og med 30 tm)
  • Truckcertifikat

Desuden vil du i forbindelse med ansættelse skulle forvente løbende kompetenceudvikling indenfor de forskellige arbejdsområder.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads på en dynamisk havn med engagerede kolleger. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt lokale aftaler.

Ansøgning

Vi håber at ovenstående har fanget din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning.

Send gerne din ansøgning snarest og senest den 9. marts. Vi behandler ansøgninger løbende frem til fristens udløb.

Tiltrædelse 1. maj 2018 eller snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Johnny Præst på mobil 20 60 52 60.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her