Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være lærer på en lille skole med et stærkt fællesskab?

Nim skole søger en lærer til en fast stilling pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter. Vi søger en lærer som gerne vil undervise i engelsk og har linjefag i engelsk. Kompetencer og interesse i IT og Natur & Teknologi er ønskværdigt, men vi er ellers fleksible i fagrækken.
 
Nim Skole er en velfungerende 0.-6. klasses skole med 135 elever og 15 medarbejdere, som søger en ny kollega, som sammen med os har lyst til at gøre en god skole endnu bedre. Se mere om skolen på www.nimskole.aula.dk
 
 
Vi søger:

  • En holdspiller, som står stærkt i fællesskabet og som samtidig har mod og evne til at stå alene.
  • En lærer, der arbejder systematisk med inkluderende læringsfællesskaber.
  • En lærer, der er optaget af og nysgerrig i relationsarbejdet med elever.
  • En lærer, der er nysgerrig på egen og fælles praksis.
  • En lærer, der gennem tydelig klasseledelse skaber trygge læringsrum.
  • En lærer, der er linjefagsuddannet i engelsk - og har kompetencer og lyst til at undervise i Natur & Teknologi.
  • En lærer, der kan bidrage til en eller flere af skolens indsatser, herunder udeskole.
 
Hvad kan vi tilbyde dig i Nim?
En mindre skole midt i naturen som indeholder: 
  • 135 skolebørn - 15 pædagogiske medarbejdere.
  • Et professionelt læringsfællesskab - PLF, som understøtter vores faglige og pædagogiske praksis.
  • Et forpligtende samarbejde på tværs af årgange.
  • Morgensang, traditioner og tryghed.
  • Faglighed, fællesskab og fordybelse.
  • En samdriftsordning med vuggestue og børnehave tæt forankret i et dynamisk lokalsamfund med stor forældreopbakning.
  • Et tæt samarbejde med børnehave samt overbygningsskoler i overgange.
  • Kompetenceudvikling med afsæt i skolens indsatsområder; varierende undervisningsformer, styrket klasseledelse og faglig kapacitet.
  • En ledelse, som sammen med medarbejdere er ambitiøse i forhold til at nå vores fælles mål.
  • En hverdag med vægt på tryghed og trivsel både i det lille fællesskab i klassen og i det store fællesskab på skolen.
Her er plads til at være dig - du må gerne fylde og sprælle! Du må gerne have lyst til at flytte dig som lærer. Du må gerne have lyst og mod til at flytte os som skole.

Nim skole er en del af Horsens Kommunes skolevæsen, som arbejder under mottoet: Fælles læring-stærkere resultater! (Horsens Kommune) Denne tilgang understøttes af en stærk vejlederkultur.

For nærmere information kontakt skoleleder Lars Svendsen på 7629 1600/2248 9503. Du er meget velkommen til at lave en aftale om en rundvisning på skolen.
 
Landsbysamfundet Nim ligger 14 km vest for Horsens og let tilgængeligt fra både Silkeborg, Vejle og Skanderborg.
Nim er et aktivt samfund med stort sammenhold og stort engagement.
 
Ansøgningsfrist er mandag den 23. november.
 
Samtaler finder sted torsdag den 26. november.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.