Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med i vores team af dygtige aftenvagter? - Så læs med her

Plejecentret Præsthøjgården, afd. F-parterre søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt på 28 timer pr uge i gennemsnit.
 
Kan du se dig selv i følgende udsagn

  • Jeg brænder for helhedsplejen?
  • Jeg bidrager med høj faglighed? 
  • Jeg har et skarpt øje for de sygeplejefaglige opgaver?
  • Jeg ser muligheder frem for begrænsninger?
  • Jeg kan skabe trygge relationer og sammen med borgerne finde frem til en meningsfuld vej i hverdagen? 
Så er du måske vores nye aftenvagt.
 
Din profil:
Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent. Du er nysgerrig og nytænkende, og byder naturligt ind med faglige løsninger og ideer.
Du kender vigtigheden af god dokumentation, og kan arbejde ud fra gældende retningslinjer og instrukser. Derudover er det vigtigt for os, at du kan tage ansvar og er medskabende i et godt arbejdsmiljø.
 
Hvem er vi:
Afd. F-parterre har 26 boliger. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og behov med det mål at skabe et aktivt ældreliv.

Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdier: Helhed – respekt – kvalitet - resultat.
 
Beboeren er vores omdrejningspunkt, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø.
 
Vil du være med til at sikre beboerne et meningsfuldt liv, i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og frivillige, og hvor vi stiller krav til kvalitet – så er det dig, vi søger.
 
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at være med til at præge udviklingen i opgaveløsningen. Du får en hverdag med stor selvstændighed i tæt samarbejde med teamet samt andre samarbejdspartner.
 
Der vil blive tilrettelagt et introduktionsforløb, som tager udgangspunkt i dig og dine behov.
Både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø har en høj prioritering blandt personalet, og vi lægger vægt på den gode kommunikation.

Se film: DetFedtAtVæreSOSU:  https://youtu.be/wV1KzY7zas0
 
Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, så send os en ansøgning. 
 
Tiltrædelse 1. november 2020 eller efter aftale.  
Sidste ansøgningsfrist er mandag d. 21 september 2020. 
 
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til
daglig leder Connie Bang Nielsen telefon 76 29 49 52.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.