Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være vores nye ambulatoriesygeplejerske? Epilepsiklinikken og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, klinik 2, Herlev Hospital, søger en sygeplejerske pr. 1. september 2020

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev Hospital har fået mulighed for at opnormere med en sygeplejerske, som tilknyttes både Epilepsiklinikken og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, klinik 2.

Om os
I Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, klinik 2, udreder vi ambulante patienter for alle neurologiske lidelser. Vi er for nylig flyttet sammen med Epilepsiklinikken på et af afdelingens sengeafsnit, hvilket vi forventer får en positiv indflydelse på patientforløbene. Kerneopgaven er at være med til at sikre gode udredningsforløb for vores patienter. Du får ansvar for at gennemse undersøgelsessvar, blodprøvesvar og sende breve til patienterne jævnfør journalnotater/ Best. Ord. fra lægekonsultationer. På nuværende tidspunkt er der mere telefonisk kontakt med patienterne og administrative forløbsopgaver end fysiske konsultationer, men vi vil gerne – sammen med dig – udvikle stillingen til at have flere sygeplejekonsultationer f.eks. ved medicinøgning m.m.
Derudover får du bl.a. til opgave at assistere ved lumbalpunkturundersøgelser.

Om Epilepsiklinikken
Epilepsiklinikken er indenfor det sidste år vokset, og har nu ca. 1000 patienter tilknyttet. Vi ønsker at tilbyde vores patienter et optimalt patientforløb, hvor udredning, behandling og opfølgning er i fokus. Ligeledes har vi implementeret ProEpilepsi. Af andre fokusområder kan nævnes gravide med epilepsi, unge med epilepsi, samt en udgående funktion til bosteder med udviklingshæmmede patienter. Vi er en klinik i udvikling, og tilbyder dig mulighed for at være en del af et team, som arbejder målrettet, kvalitativt og passioneret indenfor faget. Du vil ligeledes have mulighed for at få egne ansvarsområder.

Dine sygeplejeopgaver i de to klinikker vil bl.a. være:

  • At sikre gode patientforløb
  • Telefonisk opfølgning og rådgivning til patienter og pårørende
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer med information og undervisning til patienter og pårørende
  • Tovholder for patientforløb – opfølgning på svar af div. undersøgelser, blodprøver, EKG m.m.
  • Tværfagligt samarbejde – med både sengeafsnittets personale samt de læger og sekretærer, der er tilknyttet klinikkerne
  • Samarbejde med primærsektor
  • Undervisning af personale i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
Fælles for begge klinikker er at arbejdet er alsidigt og spændende, og du vil arbejde selvstændigt samtidig med, at samarbejde er i højsædet - både monofagligt, tværfagligt, tværsektorielt, og på tværs af specialer. Du vil samtidig holde både dine basale og akutte sygeplejekompetencer ved lige, når du indgår i personalegruppen på sengeafsnittet i weekendvagter hver 4. weekend.

Vi forventer, at du udover at være en fantastisk kollega:

  • Har minimum 2 års erfaring indenfor neurologi
  • Gerne har erfaring med ambulatoriearbejde (ikke et krav)
  • Er fagligt engageret og skaber tillidsfuld relation til den ambulante patient, hvor gode kommunikative evner er nødvendige i mødet med den kognitive svage patient
  • Kan arbejde selvstændigt, organiseret og struktureret
  • Er initiativrig og har gode samarbejdsevner
  • Er mødestabil
Vi tilbyder:

  • En erfaren personalegruppe, som brænder for deres fag og for udvikling i afdelingen
  • Godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor trivsel, arbejdsglæde og godt humør er vigtige elementer
  • Engagerede kollegaer, som sætter patienternes trivsel højt
  • Patientforløb med høj faglig kvalitet
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Undervisning i relevante emner
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til Epilepsi sygeplejerske Dorthe Møller på 38 68 61 92 eller afdelingssygeplejerske Dorte Pindstrup på telefon 38 68 17 30.



Ansøgningsfrist: 11. juli 2020 med forventet samtaler torsdag den 16. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.