Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vilsund Børnehus søger en pædagogmedhjælper

Vilsund Børnehus søger en pædagogmedhjælper

Hos os skal børnene lære via egen krop og gennem leg og bevægelse - tænker du det samme, så læs med her.


Derfor er vores lokale målsætning, at vi vil sikre rammerne for vigtige, sjove, gode varierende og lærende naturoplevelser, så vi hele tiden er i udvikling. Vi vil at barnet skal føle sig betydningsfuld hver dag det kommer i Børnehuset.


Børnene skal opleve nærværende voksne, der interesserer sig for dem, lytter til dem, følger deres behov, motivere dem og møder dem med respekt og anerkendelse. Vi vil være tydelige voksne, der sætter rammerne på en respektfuld og anerkendende måde, for dermed at hjælpe barnet til at begå sig i de sociale sammenhænge.


Vi skal sikre fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer, der fremmer trivsel, sundhed og læring.


Alle, både børn og voksne, skal have mulighed for at fortabe sig i "øjeblikket".


Vi vil gå på opdagelse, vi vil berøre og berøres "ET BARN SKAL VÆRE GREBET FOR AT KUNNE BEGRIBE".




• Du kan og vil understøtte de politiske og lokale visioner og mål, samt se dig selv arbejde under Vilsund Børnehus grundlæggende værdier. Det er vigtigt, at du vægter naturen i dit pædagogiske arbejde.

• Du skal være omstillingsparat og kunne agere i en hverdag der indeholder flere og flere krav, forventninger fra forældre og politiske strømninger, samt færre ressourcer til at opfylde opgaverne med.

• Du skal kunne arbejde både i vuggestue og børnehave, med både små og store børnegrupper. I første omgang placeres du i vuggestuen, så vi søger en pædagogmedhjælper, der brænder særligt for arbejdet med de 0-3-årige.

• Du skal arbejde aktivt med at synliggøre og reflektere over egen praksis gennem Lp-arbejdet. Du skal være indstillet på, at sammen med dine øvrige kollegaer, at ændre og videreudvikle vores pædagogiske praksis.

• Du skal aktivt deltage i planlægning, tiltag og strategiudvikling ud fra vores pædagogiske læreplaner.

• Du har en naturlig og anerkendende tilgang til forældresamarbejdet. Du bruger aktivt forældresamarbejdet til at skabe de bedst mulige udviklingspotentialer hos barnet.



Vi forventer at du er et positivt menneske og livssyn, der giver rum og lyst til at arbejde med forskelligheder, og kan bidrage til et godt samarbejde med forældrene.


Du er en positiv kollega, der ønsker at byde ind til en arbejdsplads med god trivsel; hvor der er plads til humor og en ekstra håndsrækning når det er påtrængt.


Vilsund Børnehus er en 0-6-års institution. Vi er beliggende i naturskønne områder; lige ned til den smukke Limfjord. Vi har busforbindelser tæt på, så vi har adgang til både land og by. Vi vægter vores udeliv højt og arbejder fokuseret med at identificere os under profilen: Naturinstitution med fordybelsens pædagogik som det centrale i vores hverdag. Vi er tilkoblet Frilufts Rådets GRØNNE SPIRER.


Der er p.t. indskrevet 25 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes forskellige behov, og personalets forskellige ressourcer.


Vi ser sunde børn, der er i trivsel. Vi ønsker, at skabe de bedste rammer for læring, fordybelse og væren til. Vi tilstræber os, at skabe læringsmiljøer, der skaber tryghed, motiverer og udvikler børnene. Nærvær og fordybelse skal danne grund for tryghed, nysgerrighed, kreativitet og eftertænksomhed. Vi vil være et attraktiv dagtilbud og en aktiv del af visionerne omkring profiltilbud i Thisted Kommune.


Stillingen er på 30 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. april 2018.


Aflønningen sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.


Har du spørgsmål, eller gerne vil besøge institutionen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Solveig Brix Andersen på telefon 9917 3640.


Alle ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.


Den 12. februar 2018.


Ansættelsessamtale: 26 februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her