Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VIP-kostfaglig ildsjæl til produktionskøkkenet på Ørestad Plejecenter - Profilplejecenter hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab

Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? Brænder du for at bruge din faglighed og håndværk indenfor ældreernæring? Elsker du at tage ansvar og gribe boldene?

Produktionskøkkenet søger en faglig dygtig, empatisk, super sød og glad kollega, der er kostfagligt uddannet til en 30-37 timers stilling. Vi ønsker en kollega som tager fælles ansvar for vores kerneopgave:

Ørestad Plejecenter danner ramme om et frit, trygt og meningsfuldt liv for de personer som bor, arbejder eller kommer i huset – ved at inspirere og involvere hinanden hver eneste dag.

Vi er et team på fem dygtige medarbejdere. Sammen producerer vi døgnkosten til vores 120 beboere. Maden er overvejende økologisk – produceret fra bunden og planlagt i samarbejde med beboerne. Vi har det økologiske sølvmærke. Vi vægter faglighed, kvalitet, udvikling og arbejdsmiljø højt.

Byens bedste beboere og medarbejdere – og hele tiden bedre
Ørestad Plejecenter inddrager borgernes ressourcer og ønsker i tilrettelæggelsen af hverdagens aktiviteter og plejecentrets drift. Derfor skal du som VIP-medarbejder være indstillet på at udvikle dit faglige og personlige potentiale ud fra borgernes behov – og derfor er vi som arbejdsplads altid i bevægelse.

Plejecentret arbejder med IHI inspireret forbedringsmetode, og har opnået flotte resultater med det – og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Forbedringsmetoden bygger på anvendelsen af data og hurtige afprøvninger – og derfor er der ikke langt fra ide til handling hos os.

De øvrige VIP-medarbejdere siger: "Her er fællesskab og faglig sparring", "man bliver inddraget og er en del af både velkendte og nye processer", "her kan man virkelig udvikle sig fagligt", "her er tydelig og lydhør ledelse", "gode inspirerende kolleger i en hverdag hvor ikke to dage er ens".

Vi ønsker en kostfaglig kollega, som   

  • er kostfagligt uddannet, fx ernæringsassistent, kok el. lign, som brænder for at udvikle fagligheden og kvaliteten inden for ældreernæringen
  • meget gerne har erfaring fra lignende stilling
  • er en dygtig håndværker
  • tager stort ansvar i hverdagen og er en god sparringspartner for sine kolleger
  • har interesse og lyst til at arbejde tværfagligt: borgere – pleje – terapeuter – køkken
  • er nysgerrig, åben og imødekommende med beboere, pårørende, kolleger, ledelse og gæster i huset
  • har et godt humør
  • er kreativ i forhold til at tilrettelægge en varieret menuplan med hensyntagen til økonomi, økologi og at minimere madspild
  • har IT-kundskaber på minimum brugerniveau – og meget gerne erfaring med Microsoft Office pakken og kostberegningsprogrammet Xena
  • gør op med "som vi plejer" og ser muligheder i det ukendte og har lyst til at lære nyt

Dine vigtigste opgaver

  • Deltage i den daglige produktion af døgnkosten – fra planlægning, indkøb, varemodtagelse og fremstilling til rengøring og opvask
  • Vedligeholdelse og ajourføring af opskrifter m.m.
  • Kostfaglig kontaktperson til et plejeteam
  • Udføre og dokumentere egenkontrol
  • Støtte kolleger i udførelsen af opgaverne/kollegial sparring
  • Tæt samarbejde med teamleder, teamkolleger og øvrige teams. Samt mulighed for at deltage i tværfaglige netværk, indflytnings- og ernæringssamtaler
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder frivillige medarbejdere, virksomhedspraktikanter m.fl.
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø

Du har fast weekendvagt hver femte weekend. Du skal kunne levere faglig kvalitet i ernæringen til beboerne på Ørestad Plejecenter, og bidrage til at borgerne kan leve et aktivt og trygt liv.

Vil du være vores kollega?
Vi er klar til at tage imod vores nye kollega i august eller snarest muligt.
Løn efter gældende overenskomst.

Mere information
Har du brug for at vide mere, kan du kontakte teamleder Anne B. Mortensen på 2492 1383.

Søg via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 28/29

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk 

Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Syd. Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. 
Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du også hente ældrepolitikken, samt kommunens Sundhedspolitik.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.