Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VIP social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til Ørestad Plejecenter - et profilplejecenter hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab

Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter? 

Ørestad Plejecenter søger en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper i aftenvagt på 4., 5. og 6. sal. Begge stillinger er på 35 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend samt x antal helligdage ud fra en fordeling mellem kollegaerne.

Du har lyst og evne til at arbejde i den borgernære hverdag i et tillidsfuldt og inddragende samarbejde med dygtige kollegaer, engagerede borgere og pårørende. På Ørestad Plejecenter tages der på tværs af faggrupper og etager et fælles ansvar for kerneopgaven:
Ørestad Plejecenter danner ramme om et frit, trygt og meningsfuldt liv for de personer, som bor, arbejder eller kommer i huset – ved at inspirere og involvere hinanden hver eneste dag.

Byens bedste beboere og medarbejdere  – og hele tiden bedre
Ørestad Plejecenter inddrager borgernes ressourcer og ønsker i tilrettelæggelsen af hverdagens aktiviteter og plejecentrets drift. Derfor skal du som VIP-medarbejder være indstillet på at udvikle dit faglige og personlige potentiale ud fra borgernes behov – og derfor er vi som arbejdsplads altid i bevægelse.

Plejecentret arbejder med IHI-inspireret forbedringsmetode og har opnået flotte resultater med det, og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Forbedringsmetoden bygger på anvendelsen af data og hurtige afprøvninger – og derfor er der ikke langt fra idé til handling hos os.

De øvrige VIP-medarbejdere siger: ”Her er fællesskab og faglig sparring”, ”man bliver inddraget og er en del af både velkendte og nye processer”, ” her kan man virkelig udvikle sig fagligt”, ”her er tydelig og lydhør ledelse”, ”gode inspirerende kolleger i en hverdag hvor ikke to dage er ens”.

Vi ønsker en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper, der

  • har kendskab til ældreplejen.
  • som assistent kan håndtere medicinadministration og som hjælper kan håndtere medicinudlevering.
  • gerne har kendskab til den elektroniske Cura-journal.
  • kan levere kvalitet i plejen, og bruger sin faglighed til at inddrage borgerne i hverdagens aktiviteter.
  • interesserer sig for borgeren som ”det hele menneske” og som ser muligheder i at tilpasse pleje og aktiviteter med udgangspunkt i borgerens perspektiv. 
  • gør op med ”som vi plejer”, ser muligheder i det ukendte, har lyst til at lære noget nyt og bruger sin indlevelsesevne til at skabe trygge rammer for borgerne.
  • er en god sparrings- og samarbejdspartner for kolleger.
  • kan deltage i uddannelse af vores elever og studerende i teamet.
  • er åben og proaktiv i de projekter, der er på tværs i huset samt i teamet.

Vil du være vores kollega? Så søg endelig vores stillinger som aftenvagt.
Stillingerne er ledige fra 1. september 2020 eller efter nærmere aftale. Lønnen forhandles efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Vil du vide mere, så kan du kontakte teamleder Susanne Schwarz på 2494 3651.

Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Amager, der har fire øvrige plejehjem, Lokalområdekontor, Sundhedshus, Hjemmepleje og Sygepleje.
Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du også hente ældrepolitikken, samt kommunens Sundhedspolitik.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 5. juli 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 28.

Vores hverdag handler om mennesker
Se mere om os på vores-hverdag.dk 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.