Virksomhedskonsulent søges til Jobcenter Guldborgsund, Job & Virksomhedsservice
Brænder du for at yde god service over for virksomhederne?
Har du et salgs- og servicetalent?
Har du gode samarbejdsevner?
Jobcenter Guldborgsund søger 1 virksomhedskonsulent til opsøgende arbejde på offentlige og private virksomheder.
Overordnet fokus er på, fortsat at øge og udvide vores gode samarbejde med de lokale virksomheder.
Job & Virksomhedsservice består af i alt 39 engagerede medarbejdere fordelt på 5 teams der arbejder med a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede, ressourceforløbsydelsesmodtagere og virksomhedsservice.
Du vil indgå i virksomhedsserviceteamet der består af 1 gruppeleder, 14 virksomhedskonsulenter og 1 administrativ medarbejder.
Der arbejdes tæt og koordineret sammen i virksomhedsserviceteamet. Samtidig er der et samspil og samarbejde med alle afdelinger i Center for Arbejdsmarked omkring beskæftigelsesindsatsen overfor alle målgrupper af borgere.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Stillingens nøgleopgaver:
· Opsøgende arbejde ift. det lokale erhvervsliv, så der bliver skabt og vedligeholdt et godt samarbejde til fordel for virksomhederne og de ledige
· Iværksættelse samt opfølgning på virksomhedspraktikker, løntilskud og lønnede timer
· Handicapkompenserende ordninger, f.eks. hjælpemidler og personlig assistance
· Godkendelse, iværksættelse og opfølgning på fleksjob
Vi tilbyder:
· et arbejdsområde, hvor der arbejdes teambaseret for at nå de mål, der er sat
· en resultatorienteret arbejdsplads
· mulighed for at påvirke og udvikle jobcentrets indsats
· et uformelt og positivt arbejdsmiljø med gode og professionelle kolleger
Vi forventer at du:
· har en bred erhvervsmæssig erfaring, kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen og erfaring med at samarbejde med virksomheder
· er omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
· har evnen til at arbejde i en virksomhed, hvor værdierne blandt andet er professionalisme, tillid og åbenhed
· har et salgs- og servicetalent
· er vedholdende og fleksibel
· er udadvendt og god til at skabe kontakt
· har datadisciplin og forstår nødvendigheden af ”orden i papirerne”
· har kendskab til engelsk
· kan benytte egen bil til udekørende opgaver
Det er en fordel, at du har kendskab til det lokale erhvervsliv samt kendskab til handicapkompenserende ordninger.
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. april 2023.
Mere information: Kan fås ved henvendelse til gruppeleder Michael Gerhard Jensen tlf. 2518 0356, virksomhedskonsulent Jette Bonde tlf. 2518 0309 eller virksomhedskonsulent Jesper Nielsen tlf. 2518 0324.
Ansøgningsfrist: 17. februar 2023.
Samtaler: Forventes afholdt torsdag d. 23.02.23. Eventuelt 2. samtale forventes afholdt mandag d. 27.02.23.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk