Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Virksomhedskonsulent til Jobcenter Aarhus, Job og Sundhed


Om jobbet
Job & Sundhed søger 1 virksomhedskonsulent til et vikariat 37 timer/ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Vikariatet løber frem til d. 31.1.2019.

Vi søger en virksomhedskonsulent der har erfaring med, flair for og trives med at lave opsøgende virksomhedsrettet arbejde og matche den enkelte borgers kompetencer til virksomhederne. Du kommer til at arbejde med en målgruppe af borgere på sygedagpenge, som du igennem dit drive formår at understøtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du arbejder for et tæt og gensidigt udviklende virksomhedssamarbejde og bruger din beskæftigelsesfaglighed til at hjælpe både borger og virksomhed. Vi har netop gentænkt hele vores indsats og lavet nye samarbejdsmodeller internt i huset, hvilket stiller krav til, at du er fleksibel og omstillingsparat.

 Arbejdsopgaver

  • Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på praktiketablering
  • Selvstændige virksomhedsbesøg hvor der følges op og justeres i det enkelte borgerforløb
  • Afdække og udvikle borgerens kompetencer i tæt samarbejde med jobkonsulenter og øvrige kollegaer
  • Administrative arbejdsopgaver såsom journalnotater, afrapportering og udfærdigelse af bevillinger  
  • Gøre virksomhedsstrategien til virkelighed!

Din profil
Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Har erfaring med virksomhedsopsøgende arbejde og gerne et udbygget virksomheds-netværk i Aarhus, du kan bringe i spil
  • Har en relevant uddannelse, som kvalificerer dig til at matche de rette borgere til virksomhederne ud fra din beskæftigelsesfaglighed
  • Er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af samarbejdet med virksomhederne
  • Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau, kreativitet og personlig fleksibilitet
  • Motiveres af et skriftligt arbejde i forhold til at dokumentere og udvikle borgerens arbejdsevne
  • Vægter samarbejdet med jobkonsulenter højt for at understøtte borgeren i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet
Vi tilbyder

  • En attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på faglighed og resultater
  • Engagerede og kompetente kolleger der har til huse i hjertet af Aarhus
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt og Engagement

Derfor skal du vælge os
Hos Job & Sundhed har vi et stærkt beskæftigelsesfokus i samarbejdet med den sygemeldte. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den sygemeldte i at deltage aktivt og tage ansvar for sit eget forløb.

Vi er optaget af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for de sygemeldte borgere via Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde. https://www.aarhus.dk/da/politik/Politikker-og-planer/Erhverv-og-beskaeftigelse/Virksomhedsstrategi.aspx

Du kommer til at indgå i fagspecifikke og tværfaglige teams sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger, hvor der arbejdes ud fra en fælles målsætning om at understøtte borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Der er gode muligheder for at være med til at udvikle på nye tiltag i et center, hvor gode ideer og innovative forslag værdsættes.

 


Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Kamilla Rytter på tlf. 8740 5929. 

Der er en del kørsel forbundet med stillingen, så det er en fordel at have bil til rådighed.


Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2018.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 22. februar 2018'

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest d. 1.4.2018


Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.

Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her