Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Virksomhedskonsulent til Jobcenter København

Brænder du for at hjælpe ledige i fleksjob? Kan du få fleksjobberettede borgere i jobrettede praktikker med ordinære timer? Har du erfaring med professionel virksomhedskontakt? Kan du støtte borgere med komplekse udfordringer i den virksomhedsrettede indsats? Kan du være opsøgende og opbygge et stærkt virksomhedsnetværk?  Så kan du blive vores nye kollega.

I Jobcenter København kommer du til at spille en vigtig rolle. Vi søger en virksomhedskonsulent til fleksjobområdet. 

Vi arbejder ud fra en virksomhedsrettet tilgang til borgeren – fordi det virker. Du ser derfor praktik og ordinære timer, som en effektfuld måde at få borgere ind på arbejdsmarkedet. Du trives med at opsøge virksomheder og lave intelligente match på praktikker, ordinære timer og fleksjob.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at

  • være borgerens virksomhedskonsulent
  • opsøge relevante virksomheder og opbygge virksomhedsnetværk
  • hjemtage og etablere fleksjob, ordinære job, ordinære timer og jobrettede praktikker
  • skabe et intelligent match mellem virksomhed og borger   
  • undervise og afholde motivationssamtaler med ledige borgere
  • have ansvar for borgere i omvendt formidling og ansvar for jobklub 
  • dokumentere indsatsen i journalsystemerne Fasit, Vitas m.m.

Vi søger en kollega med følgende profil
Vi søger en erfaren virksomhedskonsulent, som er dygtig til at opsøge virksomheder og matche kandidater op mod praktikker, ordinære timer og job.

Du er god til at coache og vejlede borgere til at komme i praktikker, få ordinære timer og job, herunder motivere og fastholde borgere i at tage ansvar for egen praktik- og jobsøgning.

Du er skarp til kompetenceafklaring af borgere og er hjemmevant i relationsskabelse og mersalg til virksomhederne. Det er vigtigt, at du har masser af energi og arbejdsvilje.     
 
Hvis du derudover kan nikke ja til de fleste af nedenstående punkter, så er du måske lige den kandidat, vi søger 

  • Har en empatisk, coachende og anerkendende tilgang til vores ledige borgere  
  • Har et godt og afprøvet 'sælger-gen' som virksomhedskonsulent og er serviceminded
  • Stærk forståelse af jobfunktioner i private virksomheder – og viden om arbejdsmarkedet
  • Erfaring med salgsarbejde via møder i virksomheden og på telefonen  
  • Resultatskabende med et skarpt eksekveringsfokus  
  • Er stærk i teamrelationer med fokus på proaktivitet og egen performance  
  • God til at navigere og anvende i IT-systemer (VITAS, FASIT mv.)  

Vi tilbyder dig

  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø
  • Ansvar for, og indflydelse på, din egen dagligdag  
  • Relevant oplæring samt løbende sparring og udvikling  
  • En skarpt profileret afdeling, hvor jobeffekt og kundetilfredshed er centrale værdier  
  • Engagerede og dygtige kollegaer også med vægt på videndeling og høj faglig kvalitet 
  • Fleksibel arbejdstid, god kantine, lånebiler mv.  

Løn- og ansættelsesforhold
Forventet ansættelsesdato er hurtigst muligt og senest den 1. september 2020. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for ansættelse af vejleder/underviser inden for beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune.

Lønnen vil være efter principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej, København. 

Yderligere oplysninger
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har det overordnede ansvar for en samlet koordinering af beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Kenneth Andersen på 5142 6177.

Læs mere om forvaltningen og Jobcenter København Arbejdsfastholdelse på www.kk.dk.

Sammen med din ansøgning bedes du vedlægge dit cv. Skriv i titelfeltet, at du søger virksomhedskonsulentstilling.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 6. juli 2020
Samtaler forventes afholdt den 9. juli 2020.

Om Jobcenter København 
Vi hjælper sygemeldte og fleksjobbere tilbage til arbejdsmarkedet.

I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.