Virksomhedskonsulent til kontanthjælpsområdet, Jobcenter | Ofir.dk
header background shadow

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Jobcenter

Virksomhedskonsulent til kontanthjælpsområdet

Jobcenter

Nyborg Kommune søsætter en ambitiøs strategi på kontanthjælpsområdet. Flere borgere skal i job, derfor skal kendskabet til småjobs styrkes og de lediges kompetencer skal matches med aktuelle jobåbninger. Vi forventer synlige og målbare resultater af indsatsen og stiller store krav til os selv. Vi søger derfor en konsulent med et stort drive og en kreativ tankegang, som vil være med til at skabe resultater sammen med os. Der er tale om en fast 37 timers stilling med tiltrædelse 1. marts 2017.
 
Teams
Du kommer til at være en del af et virksomhedskonsulent team som i dag består af 5 konsulenter, der dækker områderne kontanthjælp og integration. Derudover er der et tæt samarbejde på tværs af målgrupperne med øvrige virksomhedskonsulenter i Jobcentret.   Der er fokus på høj faglighed i en uformel kultur, hvor mange kompetencer mødes i et nysgerrigt samspil til gavn for borgerne.
 
Fokus på progression og resultater er en naturlig del af vores hverdag, og vi udfordrer os selv og hinanden i vores tilgang til opgaven. Borgerens ressourcer og eget ansvar er omdrejningspunktet for den individuelt tilrettelagte indsats, som bringer den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet.
 
Om jobbet
Vi søger en kollega, som har udpræget flair for den opsøgende virksomhedskontakt og servicering af virksomheder.
Din primære opgave bliver at opspore jobåbninger til vores ledige kontanthjælpsmodtagere, som primært vil være borgere med andre problemer ud over ledighed. For denne målgruppe, forventes det at du kan lave en grundig skriftlig afrapportering ifm. et afklarende forløb, hvori borgerens arbejdsevne udvikles.
Samtidig skal du have øje for Jobcentrets øvrige målgrupper, så der skabes synergi i den samlede indsats. Du ser muligheder, hvor andre tænker begrænsninger og finder  løsninger, som opfylder virksomhedernes behov. Samtidig formidler du din viden om arbejdsmarkedet til den ledige.
Du tror på at alle har en plads på arbejdsmarkedet og inspirerer med dit smittende engagement virksomheder og borgere til at finde gode løsninger sammen. 
 
Du får en bred samarbejdsflade internt og eksternt og tager ansvar både for egne resultater og jobcentrets samlede målopfyldelse. Dine opgaver er mangfoldige og ændrer sig i takt med, at vi ser nye muligheder og potentialer. Du skal være parat til at sætte din faglighed i spil og aktivt tage del i udviklingen af vores virksomhedsindsats og øvrige tilbud. I et tæt samspil med vores samlede konsulentteam, sagsbehandlere og øvrige fagligheder, bidrager du til, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.
 
Derudover lægger vi vægt på at du:
  • Har erfaring fra et lignende job og ved, hvad det kræver at arbejde med målgruppen
  • Er en stærk kommunikator og formidler – både skriftligt og mundtligt
  • Er psykisk robust og hviler i din professionelle tilgang til arbejdet
  • Holder fast i et nysgerrigt perspektiv i respekt for mangfoldigheden
  • Er en god kollega, en udpræget teamplayer og vil være med til at udvikle Jobcentrets virksomhedsservice yderligere
  • Har kørekort 
Vi tilbyder:
  • Et afvekslende job med mange udfordringer og fokus på et højt fagligt niveau
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på resultater
  • Et godt arbejdsmiljø med en positiv og fri omgangstone
  • Gode kolleger både i teamet og i Jobcentret som helhed
  • Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og hverdag
  • En ledelse der bakker op om høj faglighed og nye tiltag
Ansøgningsfristen er 20. januar 2017
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt 27. januar 2017

Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2017.

Yderligere oplysninger om stillingerne, kan fås ved teamleder Sanela Ljeskovica på mobil 2170 3869.
 
Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Ved ansættelsen skal der foreligge straffeattest.
 
Du søger jobbet elektronisk ved at trykke på knappen "Send ansøgning" under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
09-01-2017
Udløbsdato
20-01-2017
Job-ID
329684993
Jobbets adresse

Jobcenter

Ringvej 3A

5800Nyborg

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden