Visionær uddannelseschef til Skolen for transport og logistik på AARHUS TECH

Du har vist, at du kan udvikle en organisation og skabe vækst på et konkurrencepræget område og samtidig sikre intern sammenhængskraft og god produktivitet. Du kan placere AARHUS TECH synligt og eksponeret i forhold til transport og logistik uddannelserne. Du kan præge den faglige og kvalitetsmæssige udvikling således, at Skolen for transport og logistik er attraktiv for både virksomheder, kursister, elever og medarbejdere.  
 
Du brænder for at arbejde med udvikling, pædagogik og ledelse. På en empatisk og anerkendende måde skaber du opbakning til de forandringer, som uddannelsesverdenen står over for. Med din pædagogiske indsigt kan du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af både uddannelserne og de fagligt kompetente undervisere.
 
AARHUS TECH er i gang med en ambitiøs forandringsproces, hvor målene er bedre planlægning, et pædagogisk og didaktisk kvalitetsløft, implementering af en fælles digital læringsplatform, og styrkede læringsforløb med øget it-anvendelse. 
 
Jobprofil  
Uddannelseschefen har personale- og driftsansvar for 28 medarbejdere, og 1 uddannelsesleder. Ud over den forretningsmæssige udvikling af området, er opgaverne at sikre en rentabel udvikling og gennemførelse af driften, med fokus på optimering af de daglige undervisnings-og driftsaktiviteter. Du har ansvaret for ledelse af skolens pædagogiske og didaktiske aktiviteter og skal sikre, de opfylder skolens kvalitetsstandarder. Skolen udbyder EUD-uddannelser og AMU kurser inden for personbefordring, vejgodstransport, kran, samt lager og logistik. 
 
Væsentligste succeskriterier er, at du lykkes med at koble udvikling og driftsoptimering med praksisnær pædagogisk ledelse. Du får områdets undervisningspraksis og –tilrettelæggelse styrket gennem nytænkning og udvikling. Resultaterne ses ved øget produktivitet og driftsstyring, sådan at eksisterende kapacitet anvendes, og skolens markedsposition på området udvikles og styrkes markant.  
Uddannelseschefen refererer til uddannelsesdirektøren for erhvervsuddannelserne, og indgår i divisionsledelsesteamet i AARHUS TECH Erhverv.  
 
Du er velkommen til at læse mere om AARHUS TECH og uddannelserne på www.aarhustech.dk. 
 
Personprofil  
Du arbejder visionært, engageret og nysgerrigt. Du har en analytisk og handlingsorienteret tilgang til din ledelsesopgave. Du er vedholdende og med overblik, sikrer du opgavernes fremdrift og deadlines.   
 
Du kommunikerer klare rammer og tydelig retning for medarbejderne. Du kan skabe sammenhæng og udvikling for et område med flere fagkulturer. Du understøtter den tværgående kommunikation både inden for egen skole, som på tværs af AARHUS TECH. Som leder er du nysgerrig og tør udfordre praksis.  
 
Du kommunikerer på alle niveauer og er synlig som leder og repræsentant for skolen og uddannelserne. Du udviser i alle sammenhænge særdeles gode samarbejdsevner - både internt og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.  
 
Du har et godt humør, udviser tillid og er god til at motivere og udvikle dine medarbejdere. Det er vigtigt, at du er åben over for andre, er god til at lytte og kan sætte dig ind i de forskellige interessenters situation. 
 
Kvalifikationsprofil  
Vi forventer, du har erfaring med transport og logistik området, og har en stærk ledelsesmæssig og kommerciel profil. Du har erfaring med ledelse af en større organisation. Din relevante faglige baggrund har du suppleret med en videregående uddannelse eller en ledelsesmæssig uddannelse på minimum diplomniveau.  
 
Du har indgående erfaring fra undervisningssektoren og drift af uddannelser. Du har erfaring med pædagogisk ledelse. Dine IT-færdigheder er gode, og du er erfaren bruger af Microsoft Office. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, på dansk og engelsk.  
 
Ansættelsesvilkår  
Vi kan tilbyde en stilling på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 34 med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning og resultatløn til stillingen.  
 
Tiltrædelse  
Snarest muligt og senest 1. maj.  
 
Yderligere oplysninger  
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Janne Hallum, tlf. 6198 7393 eller på mail: jehm@aarhustech.dk.  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

GENOPSLAG: Konsulent med erfaring og indsigt i dagtilbudsområdet

Skanderborg Kommune

Odder
Vil du være et centralt omdrejningspunkt i understøttelsen af de lokale dagtilbud i Skanderborg Kommune? Vil du være med til at sikre den daglige drift i vores lokale dagtilbud? Kan du identificere, strukturere og tilrettelægge vigtige dagsordner i ...