Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Visitator


Pleje & Sundhed, Myndighed søger visitator

Vores kollega gennem mange år går på pension. Derfor søger vi en visitator på 37 timer ugentligt med start pr. 1.4. 2018.

Vi søger dig, der kan og har lyst til at give kommunens borgere en god service i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi er et velfungerende team på 11 visitatorer bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker, som arbejder tæt sammen med koordinerende sygeplejersker, Boligvisitationen, hjælpemiddelterapeuter, trænende team, demenskoordinator m.fl.

Arbejdsopgaverne er meget alsidige, lige fra visitationsbesøg hjemme hos borgerne og møder med samarbejdspartnere til arbejdsdage med telefonbesvarelser og administrative opgaver. Du tilrettelægger selv dine opgaver i samarbejde med teamet. Vi har fleksibel arbejdstid indenfor tidsrummet 8-16 på hverdage, et par gange om ugen skal du kunne planlægge at være på arbejde fra 8-16.

Vi træffer afgørelser efter Servicelovens §§ 83, 83a, 84, 94, 95, 118, 119 og 122.

Vi er i gang med at med implementering af Fællessprog 3 og KMD Nexus.

Vi lægger vægt på en begrundet og motiveret ansøgning i forhold til arbejdet som visitator.

Din profil:

Du er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut, erfaring fra myndighedsarbejde er en fordel, men ikke en betingelse. Du kan lave individuelle vurderinger og visitere efter gældende lovgivning og kommunens serviceniveau og et rehabiliterende perspektiv.


  • Du har gode samarbejdsevner og er stærk i kommunikation såvel mundtlig som skriftlig.

  • Du værdsætter at arbejde i et team, du er proaktiv og medvirker til en positiv udvikling.

  • Du har flair for at arbejde i IT-systemer og arbejder allerede i dag med det, som en naturlig del af dit arbejde.

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at overskue opgaver og tidsfrister.

  • Du har kørekort og kan cykle på kortere afstande.

  • Vi kan tilbyde:

  • en god arbejdsplads med masser af udvikling.

  • et godt team med faglige kompetente og engagerede kolleger.

  • en grundig introduktion.

  • en arbejdsplads der ligger tæt ved Hellerup station. (Rygårdsvænget 6.)

  • Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med Sundhedskartellet.

    Straffeattest skal fremvises inden ansættelse.


    Ansøgning:
    Ansøgningsfrist er torsdag den 15. februar 2018 kl. 23.59.

    Ansøgning sendes via ansøgningsformular. Kun ansøgninger via ansøgningsformular vil komme i betragtning.

    Ansættelsessamtaler: Holdes den 20. og 21. februar 2018


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her