Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Visitator søges til Social og Sundhed, Myndighed

Om jobbet

Rudersdal Kommune søger visitator til fast 37 timers stilling til myndighedsopgaverne i Social og Sundhed

Opgaven består i at rådgive og vejlede borgerne generelt om Rudersdal Kommunes muligheder for hjælp og støtte, at visitere til og følge op på hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, daghjem, sagsbehandle ansøgninger om ældre- og plejeboliger samt koordinere sagsbehandlingen på tværs af forvaltninger og relevante samarbejdspartnere.

Du vil få ansvar for selvstændigt at planlægge besøg i borgerens hjem, fremtidsmøder på vores midlertidige pladser og at følge op på din sagsbehandling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de tværfaglige kolleger i vores fælles myndighedsafdeling og vil indgå i administrative opgaver og telefonvagter i gruppen.

Du vil blive kontaktperson for borgere i et afgrænset geografisk område af Rudersdal kommune og hjemmeplejeleverandørerne i det pågældende distrikt.

Vi ønsker at skabe størst mulig kontinuitet og koordination i det enkelte borgerforløb og har et tæt samarbejde med vore hjemmeplejeleverandører, sygepleje, genoptræning, plejecentre og øvrige forvaltninger.

Vi er en tværfaglig afdeling med ambitioner om at arbejde tæt sammen med borgeren, levere en helhedsorienteret indsats og skabe én indgang for borgerene. Vi ønsker stærke, forskellige faglige profiler, der sammen kan støtte borgerne med den rette indsats på rette tidspunkt og ud fra et recovery orienteret og rehabiliterende afsæt.

Din profil

Vi sætter pris på en selvstændig, fagligt velfunderet kollega med ben i næsen, fødderne på jorden, samarbejdsevner i top - og vigtigst af alt evnen til en ligeværdig og nærværende dialog med de mennesker, vi har til opgave at give den bedst mulige vejledning og støtte.

Du har en sundhedsfaglig autorisation som sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut.

Du har interesse i og erfaring med funktionsevne vurderinger og tværgående myndighedsafgørelser, som tager afsæt i en helhedsorienteret og individuel vurdering, kvalitetsstandarder og lovgivning.

Du er selvstændig og kan samarbejde i en gruppe, der løfter opgaverne i et fællesskab. Du tager ansvar for en ligeværdig dialog med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere.

Du har kørekort og kan cykle på de korte afstande.

Derfor skal du vælge os

I Myndighed, Social og Sundhed lægger vi vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling og høj faglighed. Vi ønsker kontinuitet og tæt samarbejde omkring det enkelte borgerforløb med vore leverandører og andre samarbejdspartnere.

Vi har travle arbejdsdage, men der er plads til humor og kollegiale hensyn og vi er altid er klar med sparring og kollegial vejledning.

Vi sætter tid af til den nødvendige oplæring omkring arbejdsopgaverne, og du bliver koblet med en mentor til en start.

Vi har nytænkning og udvikling på programmet og du bliver en del af spændende videre udvikling i en afdeling, der arbejder tværfagligt, nytænkende og proaktivt i en tværfagligt funderet myndighedsafdeling

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast 37 timers job til besættelse fra d. 1. 12. 2020 - eller snarest muligt.

Om os

Myndighed består af 13 sagsbehandlere, 13 visitatorer, 3 koordinerende sygeplejersker, 1 jurist, 1 hjerneskadekoordinator, 1 projektleder, 1 pædagogisk konsulent, 1 træningsvisitator, 1 demenskoordinator, 7 hjemmerehabiliteringsterapeuter, 2 administrative sagsbehandlere, 2 afdelingsledere og 1 myndighedschef.

Social og Sundhed har et stærkt fokus på borgerens stemme, en tværgående og koordineret indsats på tværs af områder og et fokus på udvikling og nye veje.

Vi har til huse på Stationsvej i Birkerød, lige over for S-togstationen.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bokommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Du bedes vedlægge CV samt dokumentation for uddannelse, autorisation og evt. referencer

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende reference fra sidste ansættelse og straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Grønnegård Jepsen på tlf 46 11 5192

Ansøgningsfrist d. 22.10.2020. Samtaler er planlagt til d.26.10.2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.