Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Visitator til Myndighedsafdelingen

Myndighedsafdelingen søger en visitator med start den 1.6.2018.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med placering i visitatorgruppen nord, på Smedegade 32, Slagelse.

Myndighedsafdelingens visitatorgruppe er normeret med i alt 21 visitatorer fordelt i 2 grupper med 8 i henholdsvis Slagelse og Skælskør samt 5 udskrivningsvisitatorer.

Opgaven
Som visitator varetager du myndighedsopgaven i forhold til visitation af hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, rehabilitering, ældre- og plejeboliger, træning, aflastningsophold, madservice, hjemmesygepleje samt diverse hjælpeordninger m.m.
En del af arbejdstiden foregår i borgerens hjem, derfor skal du påregne kørsel i egen bil. Visitationen har stort fokus på kvalitet, koordinering og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Vi vægter professionalisme og høj faglig kvalitet, borgerinddragelse og anerkendende kommunikation.

Kravene

  • Uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut
  • Bred klinisk erfaring med erfaring fra ældre- og handicapområdet samt visitationserfaring
  • Erfaring med selvstændig planlægning og udførelse af opgaver
  • Har lyst til og flair for, at have daglig kontakt med alle typer af borgere samt
  • samarbejdspartnere, herunder kommunale og private leverandører, hjemmeplejepersonale, sagsbehandlere, læger, sygehuse m.fl.
  • Kan arbejde i krydsfeltet mellem serviceloven, kommunens serviceniveau og den enkelte borgers behov
  • Er udviklingsorienteret og omstillingsparat i forhold til nye metoder og lovændringer på området
  • Har relevant erfaring med daglig anvendelse af IT og styresystemer
  • Har godt humør, ikke mindst energi og lyst til et meget travlt, til tider udfordrende og godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter op om hinanden samt giver faglig sparring

Vi tilbyder
En arbejdsplads i udvikling, hvor du sammen med engagerede og kompetente kolleger vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et arbejdsmiljø, hvor stemningen er uhøjtidelig.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og lønplacering sker efter aftale med den forhandlingsberettige organisation efter principperne om Ny Løn.

Slagelse Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Frist for ansøgning
  • 23. april 2018 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 26. april 2018.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at konakte
  • teamleder for nord Gunhild Gundersen på tlf. 23 95 88 04/ mail http://gugun@slagelse.dk
  • teamleder for syd Susanne Corell på tlf. 58 57 46 61/ mail http://sucor@slagelse.dk

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her