Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VISOs leverandørteam søger AC-kollega

Vi tilbyder
Vil du være med til at kvalitetssikre, understøtte drift og videreudvikle et dataunderstøttet samarbejde med VISOs leverandører? Har du interesse for det specialiserede socialområde, og vil du bidrage til, at VISOs specialiserede viden om børn, unge og voksne fortsat kan understøtte og udvikle den sociale praksis i kommunerne? Trives du med tværfaglighed i opgaveløsningen og med kollegial sparring? Tænker du, at tværfaglighed handler om at bidrage og modtage viden i en løbende refleksiv praksis?

Socialstyrelsen tilbyder en stilling som AC-medarbejder i VISOs leverandørteam. Stillingen indebærer, at du skal understøtte en stadig mere databaseret tilgang til opgaveløsningen, hvor teamet udvikler og vedligeholder værktøjer, gennemfører analyser og håndterer kontrakter - alt sammen med en central betydning for VISOs kerneopgave og i et dialog- og værdibaseret samarbejde.

Vi tilbyder et miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med ansvar, faglig sparring og en uhøjtidelig omgangsform.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Leverandørteamet, som i samarbejde med kollegaer i VISO og på tværs af øvrige dele af Socialstyrelsen løser en lang række drifts- og udviklingsopgaver i relation til VISOs samarbejde med aktuelt 85 leverandører og ca. 800 eksterne specialister. Arbejdet foregår desuden i et tæt samspil med landets kommuner, øvrige tilbud samt andre centrale aktører på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Teamets interne og eksternt rettede arbejde med leverandørstyring skal understøtte, at VISO har et højt specialiseret og organisatorisk robust leverandørnetværk, hvor de tilknyttede specialister leverer de tilbudte ydelser (rådgivning, udredning og vidensarbejde) på et specialiseret niveau.

Dine opgaver kan blandt andet handle om at indgå i arbejdet med at:

  • tilrettelægge og gennemføre analyser af VISOs leverandørsamarbejde - fra design over dataindsamling til analyse og formidling
  • understøtte udviklingen og driften af et databaseret leverandørsamarbejde
  • forberede og gennemføre store udbudsopgaver
  • understøtte og udvikle kontraktstyring med fokus på at tilføre værdi til kerneopgaven
  • sikre et effektivt og udviklende kontrolmiljø i relation til VISOs leverandørsamarbejde
  • visualisere og formidle indsigter nemt og overskueligt via eksempelvis BI-rapporter.
Om dig
Vi forventer, at du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse (fx inden for samfunds- eller sundhedsvidenskab)
  • har erfaring med at bearbejde og fremstille data ved hjælp af Excel og Power BI
  • kender til og forstår de grundlæggende principper ved brugen af for eksempel Power Query og SQL
  • kender til eller har lyst til at arbejde med det specialiserede socialområde
  • har en skarp problemforståelse og kan bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger.
Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • er i stand til at arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • har let ved at samarbejde internt og eksternt med forskellige fagprofiler
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • kommunikerer klart i skrift og tale
  • har en grundlæggende forståelse for, hvad der er god embedsmandsskik og kan agere inden for rammerne af denne
  • har erfaring med at arbejde projektbaseret og kender de centrale redskaber, der knytter sig hertil
  • har relevant erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Om VISO
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) rådgiver og formidler viden til kommuner og tilbud om børn, unge og voksne med handicap eller komplekse sociale problemer. Vi håndterer henved 10.000 henvendelser og igangsætter 3.500 rådgivningsforløb om året. Rådgivningen og vidensfunktionen varetages af VISOs centrale enhed med godt 45 ansatte og knap 85 landsdækkende leverandører fra kommunalt, regionalt og privat regi.

VISO er opdelt i fem teams, heriblandt Leverandørteamet, som består af to socialfaglige konsulenter, to AC’ere og én studentermedhjælper samt en faglig leder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som tiltrædes den 1. maj 2021 eller hurtigst muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Socialstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C. Styrelsen tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for efter aftale at have hjemmearbejdsdag(e).

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Du skal senest den 2. marts 2021 sende din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på www.socialstyrelsen.dk. Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale d. 8. marts og anden ansættelsessamtale d. 12. marts. Ansøgere, der går videre til anden runde, skal forholde sig til en case og medvirke i en test. Afhængigt af restriktioner vil samtalerne evt. foregå virtuelt.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos faglig leder, Rikke Søndergaard på tlf. 41 93 25 49 eller mail rso@socialstyrelsen.dk og læse mere om Socialstyrelsen, herunder VISO, på www.socialstyrelsen.dk/VISO


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.