Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vital Horsens søger en ergoterapeut til Vital Døgn Rehabilitering

Vital Horsens søger en ergoterapeut til Vital Døgn Rehabilitering. Stillingen er et åbent vikariat på 30 timer ugentlig og ønskes besat fra 01. maj 2018 eller snarest muligt.

Vital Døgn består af 29 midlertidige pladser, heraf 17 akutpladser og 12 rehabiliteringspladser. Horsens Kommune arbejder sundhedsfremmende, med fokus på mobilisering af borgerens ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier.

Kerneområdet er rehabilitering af visiterede borgere efter både Service- og Sundhedsloven. Stor del af vores borgere har neurologiske diagnoser, bl.a. erhvervet hjerneskade og udskrives direkte hertil fra sygehus eller Hammel Neurocenter til videre rehabilitering. Vi forventer, at du har stor interesse og gerne erfaring og kompetence inden for neurologi.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams.  Du skal kunne foretage en undersøgelse og vurdering af borgerens funktionsniveau med henblik på at afdække ressourcer og problemer på krop-, aktivitets-, og deltagelsesniveau. Du skal bl.a. kunne foretage træning individuelt og i grupper, afprøve og ansøge hjælpemidler samt udarbejde forflytningsbeskrivelser.

Vi kan tilbyde:

  • et spændende og selvstændigt job med mange udfordringer og en stor grad af handlefrihed
  • stor indflydelse på det daglige arbejde og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • glade, engagerede og fagligt kompetente kolleger

Vi forventer, at du:
  • har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige samarbejdsrelationer
  • har overblik og arbejder selvstændigt og struktureret
  • brænder for dit fag og for at løse opgaverne med en høj grad af faglighed
  • trives i en hverdag fyldt med spændende opgaver

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: mandag den 23. april 2018.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 25. april 2018.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Stella Jónsdóttir tlf. 76 29 37 69
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her