Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VKAREN.DK - REKRUTTERING søger en Kunde- og personalekonsulent

Til vores kontor, centralt beliggende ved Storms Pakhus og Odense Havn, søger vi en Kunde- og personalekonsulent, som brænder for at blive en del af et dynamisk team, der servicerer vores kunder med vikar- og rekrutteringsløsninger.   

Jobbet:

Som Kunde- og personalekonsulent bliver du en del af vores booking afdeling, der dagligt håndterer ordrer og forespørgsler på personale til vikar- eller fastansættelser.

Din kontakt til kunderne er primært på telefonen, hvor du i samarbejde med dine kollegaer og kunder koordinerer behovet for kompetencer og personale. Ud fra behovsafdækning foretager du screening, udvælgelse og match samt afholder samtaler, afdækker jobprofil og tager reference. Der vil ligeledes være administrative opgaver som oprettelse af stillingsopslag, registrering i ERP-system og løbende opfølgning med vikarer og kunder.

Vores kunder efterspørger arbejdskraft på mange forskellige niveauer, og vi tilbyder både ufaglært, faglært og administrativt vikarpersonale. Du kommer primært til at arbejde med personale til industri- og produktionsvirksomheder, herunder såvel ufaglærte som faglærte og tekniske profiler.

Din person:

Som person er du udadvendt, opsøgende og har et personligt drive. Du er forretningsorienteret og relation skabende med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er serviceminded og i stand til at bevare overblikket, har et højt energiniveau og forstår, at din succes skabes i samarbejde med kunden. Du er af natur løsningsorienteret og vedholdende og sætter en ære i at skabe det bedste resultat.

Vi forventer:

Vi ser gerne, at du har erfaring fra branchen, har en mellemlang fag-/teknisk uddannelse eller kommer fra en industri- eller produktionsvirksomhed, der gør, at du har kendskab til opgaver og kompetencer indenfor dette felt. Du arbejder selvstændigt og målrettet og trives i et hektisk miljø, hvor afdelingen i fællesskab løber efter de bedste resultater. Det er afgørende, at du kan arbejde i et kontorfælleskab, elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed samt at du altid bevarer overblikket. Du har et godt kendskab til it og er vant til at arbejde i ERP systemer.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig hverdag i en ansvarsfuld funktion, hvor du skal løse spændende, udfordrende og varierende opgaver. Du bliver en del af et engageret team i et dynamisk og ofte hektisk miljø, hvor der er en uformel og humoristisk omgangstone. Vi giver dig mulighed for at blive en dygtig konsulent med faglig udvikling og oplæring i vores koncept og branchemæssige discipliner.

Du bliver en del af en professionel og veletableret virksomhed, som arbejder ud fra værdierne: Fremsynet, Nærværende, Kompetente og Engagerede. Vi har et godt brand i vikar- og rekrutteringsbranchen, er kendt for grundig udvælgelse, gode referencer og kundetilpassede løsninger.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er kl. 8.30-16.30 mandag-torsdag og 8.30-16.00 fredag. Hver 6. uge skal du deltage i en telefonvagtordning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsordning samt løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Kunde- og personalekonsulent Odense”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.

VKAREN.DK & VKCONSULTING er et danskejet vikar- og rekrutteringsbureau med 17 års erfaring i markedet. Vi tilbyder: Vikariater – Rekruttering - Try & Hire - Search & Select - Payrolling – Outplacement – Onsite Service – DISC/MPA. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønsker og behov er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser. Du er velkommen til at læse mere om VKAREN.DK på www.vkaren.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.