Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VKAREN.DK - REKRUTTERING søger en Personalekonsulent

Til vores kontor, centralt beliggende i Roskilde, søger vi en Personalekonsulent, som brænder for at servicere vores kunder med vikar- og rekrutteringsløsninger.   

Jobbet:

Som Personalekonsulent skal du håndtere ordrer og forespørgsler på personale til vikar- eller fastansættelser. Din kontakt til kunderne er primært på telefonen, hvor du i samarbejde med din kollega og vores kunder koordinerer behovet for kompetencer og personale. Ud fra behovsafdækning foretager du screening, udvælgelse og match samt afholder samtaler og tager referencer. Der vil ligeledes være administrative opgaver som oprettelse af stillingsopslag, registrering i ERP-system og løbende opfølgning med vikarer og kunder.

Din person:

Som person er du selvdreven, opsøgende og tager ejerskab. Du kan arbejde selvstændigt, er forretningsorienteret og relation skabende med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er serviceminded og i stand til at bevare overblikket, har et højt energiniveau og forstår, at din succes skabes i samarbejde med kunden. Du er af natur løsningsorienteret og sætter en ære i at skabe det bedste resultat.

Vi forventer:

Vi ser gerne, at du har erfaring fra branchen eller en lignende stilling, gerne med en baggrund fra en industri- eller produktionsvirksomhed, der gør, at du har kendskab til opgaver og kompetencer indenfor dette felt. Det er afgørende, at du elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed og bevare overblikket. Du arbejder derfor målrettet og trives i et foranderligt miljø, hvor du og din kollega i fællesskab løfter de daglige opgaver og støtter op om hinanden. Du har et godt kendskab til it og er vant til at arbejde i ERP systemer.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig hverdag i en ansvarsfuld funktion, hvor du skal løse spændende, udfordrende og varierende opgaver. Du bliver en del af VKAREN.DKs team, hvor der er en uformel og humoristisk omgangstone. Vi giver dig mulighed for at blive en dygtig konsulent med faglig udvikling og oplæring i vores koncept og branchemæssige discipliner.

Vi er en professionel og veletableret virksomhed, som arbejder ud fra værdierne: Fremsynet, Nærværende, Kompetente og Engagerede. Vi har et godt brand i vikar- og rekrutteringsbranchen, er kendt for grundig udvælgelse, gode referencer og kundetilpassede løsninger.

Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer pr. uge. Arbejdstiden kan lægges i tidsrummet kl. 8.00 -16.30 mandag-torsdag og 8.00-16.00 fredag. Hver 6. uge skal du deltage i en telefonvagtordning. Vi tilbyder pensions- og sundhedsordning samt løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Personalekonsulent Roskilde”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.

VKAREN.DK & VKCONSULTING er et danskejet vikar- og rekrutteringsbureau med 17 års erfaring i markedet. Vi tilbyder: Vikariater – Rekruttering - Try & Hire - Search & Select - Payrolling – Outplacement – Onsite Service – DISC/MPA. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønsker og behov er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser. Du er velkommen til at læse mere om VKAREN.DK på www.vkaren.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.