Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VUC Lyngby søger en ny visionær rektor

Da VUC Lyngbys nuværende rektor går på pension den 1. oktober2020, søger vi en ny visionær og talentfuld rektor gerne med ledelseserfaring fra sektoren. Den nye rektor skal kunne navigere i og påvirke det uddannelsespolitiske landskab, sikre en stabil økonomi og en sikker drift og samtidig kunne skabe plads til udvikling og nye initiativer inden for ungdoms- og voksenuddannelses-området herunder skabe gode rammer for VUC Business Partner, der står for den eksterne efteruddannelse.

VUC Lyngby har en profil, der er baseret på værdierne bæredygtighed, empowerment og diversitet. Vi arbejder med en strategi 2023, der er inspireret af FN’s Verdensmål:

  • Kvalitetsuddannelse
  • Klima og bæredygtighed
  • Kunden i centrum i det eksterne samarbejde
  • Kultur og trivsel

VUC Lyngby har opbygget en markant faglig profil. Vores kursister og elever opnår særdeles gode faglige resultater og fortsætter i meget høj grad på videregående uddannelse. I sidste kursusår blev 2.600 kursister og elever undervist på VUC Lyngby. Vores dækningskommuner er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Ballerup, men borgere fra mange andre kommuner vælger også VUC Lyngby som uddannelsessted. Organisationen omfatter ca. 100 engagerede medarbejdere. På VUC Lyngby er vi ambitiøse, og vi har vi fokus på at sikre, at vores kursister og elever kommer godt videre på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelse.

Den nye rektors profil:

  • Være visionær med blik for de fremtidige muligheder i sektoren
  • Sætte tydelig retning via klar kommunikation
  • Stå i spidsen for en intern tværgående dialog og involvering
  • Være nærværende og have fokus på relationer
  • Være synlig repræsentant for skolens værdier
  • Være skolens ansigt udadtil, opbygge og fastholde netværk og eksterne relationer
  • Skabe optimale rammer for realisering af det strategiske arbejde
  • Bygge videre på medarbejdernes faglighed og engagement
  • Være en dygtig leder af ledelsesteamet og kunne prioritere indsatser
  • Kunne træde ind i rollen som den øverste pædagogiske leder og samlende personaleleder

Du kan orientere dig yderligere i VUC Lyngbys strategiske fundament, pædagogiske profil og kodeks for god ledelse på www.vuclyngby.dk

Vi forventer, at den nye rektor har indsigt i drift af en uddannelsesinstitution, det vil sige erfaring med økonomistyring, budgetlægning og regnskaber. Den nye rektor skal have undervisnings-kompetence på det gymnasiale niveau og derudover have gennemført en relevant master eller lederuddannelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår tilbydes i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Djøf.

Hvis du matcher ovenstående profil, kan du søge rektorstillingen via dette link: https://www.gymnasiejob.dk/jobopslag/64092

Ansøgningsfrist er den 4. september 2020

Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler i uge 37 og uge 38.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos bestyrelsesformand Gregers Christensen via gc@cphbusiness.dk eller via telefon 20 14 30 96.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.