VUC Lyngby søger snarest nye OBU og FVU lærere til nye virksomhedsforløb. Potentielle ansøgere skal være opmærksom på, at de eksterne hold kan være placeret enten på VUC Lyngby eller i VUC Lyngbys dækningskommuner samt hele Nordsjælland.
Del vores engagement
Vores målgruppe for OBU og FVU i dansk og matematik på de nye hold er medarbejdere/voksne kursister på arbejdsmarkedet. VUC Lyngby har en pædagogisk profil, som tager afsæt i værdierne bæredygtighed, empowerment og diversitet. Det betyder, at vi vil medtænke bæredygtighed, hjælpe med at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet via gode rammer for læring og levere kvalitetsuddannelse der, hvor vi underviser. Du kan læse mere om VUC Lyngby, vores pædagogiske profil og kodeks for god ledelse på www.vuclyngby.dk
Du skal have:
- En OBU– og evt. en FVU-uddannelse (pædagogiske diplomuddannelse)
- Viden om og interesse for anvendelse af it-hjælpemidler i undervisningen
- Undervisningserfaring, gennemslagskraft og gode relationskompetencer
- Gerne erfaring med ekstern undervisning/virksomhedshold
- Gerne erfaring fra flere typer job
- Det er en fordel at have egen bil og kørekort
Løn-og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Lærernes Centralorganisation.
Kan du matche ovenstående profil, og har du lyst til et spændende job, så søg stillingen ved at benytte dette link: https://www.gymnasiejob.dk/jobopslag/64351
Vi behandler ansøgningerne løbende.
Ansøgningsfrist: 20. januar 2021.
Ansættelse: Så hurtigt som muligt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Salgs-og udviklingschef Lars Lysdahl på lly@vuclyngby.dk eller telefon 24842773
Vi glæder os til at høre fra dig