Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VVS-beregner

Nordsjællands førende teknikhus søger VVS-beregner

I mere end 60 år har Poul Sejr Nielsen serviceret kunder, store som små i Nordsjælland og københavnsområdet. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores ydelser og derfor udvider vi nu vores tilbudsafdeling.

I den anledning søger vi en VVS-beregner til vores beregnerteam inden for EL, VVS, ventilation samt tag & facade arbejde. Variationen i jobbet er stor, da vi udfører kalkulationer på tværfaglige teknikentrepriser samt hoved- og fagentrepriser samt tilgår entrepriserne på forskellige stadier og i forskellige samarbejdsmodeller.

Dine kvalifikationer
Du er uddannet inden for VVS-faget og har en del praktiske år med i bagagen. Måske har du en videregående uddannelse som ingeniør, installatør og-/eller VVS-tekniker. 
Du er nysgerrig og har lysten og evnerne til at arbejde med de nyeste værktøjer inden for digitalisering af byggeri. Du er struktureret, målrettet og ikke mindst kvalitetsbevidst i dit arbejde.

Dit ansvarsområde

  • Udarbejdelse og beregning af tilbud i Calwin.
  • Deltage i projektudvikling og kalkulation af energioptimeringssager.
  • Indhente underentreprisetilbud.
  • Opfølgning på afgivne tilbud.
  • Sikre effektiv projektoverlevering.
  • Leverandør og kundeopfølgning.
 

Om Poul Sejr Nielsen 
Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956, og er i dag Nordsjællands førende teknikhus. Vi er totalleverandør med kompetencer og en specialviden indenfor alt fra EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi til tag og facader. Vi har 200 ansatte, hvoraf 25 er lærlinge, og 100 biler på vejene.
Vi har et af landets stærkeste lærlingeprogrammer, og sætter en ære i at støtte lokale sportsfolk og idrætsforeninger.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, med pension, der matcher dine kvalifikationer og dit ansvar. Du vil få rig mulighed for personlig udvikling i jobbet og skabe dine egne rammer.

Lyder det som noget for dig?
Så send en kort, motiveret ansøgning via knappen "send ansøgning".
Spørgsmål kan rettes til Administrerende direktør Michael Madsen på e-mail mma@psn.dk, eller på 20 30 50 22. 

Ansøgningsfrist hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, så snart den rette kandidat er fundet


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.