Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VVS Projektchef til SUND

Vil du også være med til at give liv til bygninger?

Med din evne til at skabe fremdrift og din stærke relaterende tilgang til både kollegaer og samarbejdspartnere, inviteres du her med som central spiller på en af vores spændende komplekse teknikentrepriser i Odense. Vi bygger SUND mellem nyt OUH og SDU, som bla. indeholder 26 forskellige medier i de 55.000m2.

Du bliver en aktiv del af Bravidas vækstrejse og sammen med det bedste team i branchen, vil du sætte et solidt aftryk på udviklingen af Region Syd. Stillingen er den rette for dig hvis du kan styre de mange forskellige aspekter af projektledelse, har viden om VVS og kan favne flere forskellige medier, som medicinske luftarter, teknisk trykluft, acetone og nitrogen, samt både forstår og udlever værdien af god ledelse.

Du kan se frem til at blive en del af en ambitiøs virksomhed, hvor der bla. arbejdes aktivt med digitale byggepladser, enkelthed, samt rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Din dagligdag med ansvar, ledelse og styring
Med reference til afdelingschefen for VVS og i samarbejde med andre af vores kompetente projektledere, får du ansvaret for at sikre, at VVS entreprisen på vores store og komplekse projekter, kommer godt i mål. 

Et udpluk af dine opgaver:

  • Daglig ledelse af 3-4 funktionære samt faglig sparring med medarbejdere
  • Styring af udførelsen og sikring af fremdriften på pladsen helt frem til aflevering
  • Tidsplansstyring og indkøb på projektet.
  • Sikring af projektøkonomien via effektiv ressourceplanlægning, opfølgning og strukturering af alle projektydelser.
  • Arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
  • Styring af og samarbejde med underentreprenører og andre samarbejdspartnere.
  • Du har succes i jobbet, når du bidrager til sparring blandt dine kollegaer, og når du praktiserer tydelig styring af tid, økonomi og kommunikation i dine projekter. 

    Teknisk baggrund med solid projekt- og ledelseserfaring
    For at kunne matche jobbets ansvar og kompleksitet er du uddannet vvs-installatør/tekniker, ingeniør, maskinmester eller lignende. Du har flere års erfaring med ledelse, projektledelse og VVS. Du har allerede med succes, drevet adskillige projekter og ved derfor, at det kræver solidt overblik og planlægningsevner helt i top, for at lykkes. 

    Du er kendt for din evne til at samarbejde med andre, og med din pragmatiske indstilling kan du finde den svære balance mellem at stå fast, når det er nødvendigt, og bøje af når det er hensigtsmæssigt. Din målrettethed og viljen til at skabe resultater, kombineret med egenskaber som empati, overblik og vedholdenhed, er afgørende forudsætninger for din succes. Ligeledes er gode kommunikations- og forhandlingsevner uundværlige. Du har et naturligt drive og formår at engagere folk omkring dig med din modne og tillidsvækkende facon. 

    Vi tilbyder
    Et alsidigt og udfordrende job på en stor byggeplads, hvor du har mulighed for at samarbejde og sparre med kompetente kollegaer i dit projektteam og i Bravida. Omgangstonen er uformel og organisationsstrukturen er flad, så der er ikke langt til ledelsen.

    Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og du vil løbende få opdateret din tekniske viden. Som virksomhed har vi fokus på kontinuerligt at udvikle og dygtiggøre os for at opretholde og fremme vores stærke markedsposition.

    Yderligere oplysninger
    Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Larsen på mail s.larsen@bravida.dk eller på telefon 2525 3333 for at høre mere om jobbet.

    Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.