Web-redaktør til Sjællands Universitetshospital, Strategi og Plan, Køge

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Webredaktør til Sjællands Universitetshospitals nye hjemmeside

Er du en erfaren webredaktør, der både er digitalt og journalistisk velfunderet, så vil vi rigtig gerne have dig med om bord til udviklingen og drift af vores nye hjemmeside.

Vores nye webredaktør får en spændende udfordring med at skabe en hjemmeside, som er velfungerende for vores mange patienter, og som samtidig afspejler, at Sjællands Universitetshospital er en spændende arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder, og hvor behandlinger og forskning er i top.

Du skal være god til at sætte dig i patienternes og borgernes sted, så de nemt kan finde den rigtige information, eller hurtigt bliver guidet til de rigtige kontaktoplysninger, når de besøger os på vores hjemmeside. Du skal have en solid forståelse for, hvad godt indhold på web er, og hvordan indholdet præsenteres overskueligt og brugervenligt. Du kan selv producere og er hurtig til at forbedre indhold, så det er i øjenhøjde med vores målgrupper på hjemmesiden.

Vi stiller store krav til dig, for du skal også være en stærk projektleder, der driver vores netværk af engagerede lokalredaktører på hospitalets 28 afdelinger. Lokalredaktørerne har opgaven lokalt med at holde deres afdelingers sider opdaterede, men som webredaktør skal du skabe rammen for dem i et tæt samarbejde. Du skal undervise nye redaktører i Umbraco og generelt supportere og støtte dem i udvikling af deres sider, så patientkommunikationen er overskuelig med relevant information, der er nem at forstå.

Du skal også kunne se dig selv rådgive organisationen – Sygehusledelsen og SUH som sådan – i spørgsmål om webkommunikation og kunne sætte rammen og retningen for den videre udvikling af hospitalets centrale sider, som skal præsentere hospitalet flot og indbydende.

Du bliver ansat som Sjællands Universitetshospitals webredaktør. Vi er en del af Region Sjælland, som skifter hjemmeside ud i alle dele af organisationen samtidig. Derfor skal du som en af dine første store opgaver koordinere og indgå i samarbejde med regionens centrale webredaktør og webansvarlige på de andre hospitaler og virksomhedsområder i regionen om at få velfungerende hjemmesider. Der er brug for fælles design og rammer og for at følge fælles retningslinjer – men der bliver også plads til at sætte lokalt præg.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring som webredaktør for et større site og gerne erfaring med vores nye CMS, der er Umbraco. Kendskab til systemet er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har en journalistisk eller kommunikationsmæssig baggrund
  • Du har erfaring som projektleder eller med netværksledelse
  • Du kan arbejde hurtigt, struktureret og selvstændigt
  • Du fungerer med forskellige fagligheder i en stor kompleks organisation
  • Du er analytisk og kan omsætte data til indhold, der kan bruges
  • Du skriver kort, klart og klikbart
  • Du tager ansvar og udviser stort drive og engagement i dit arbejde.

Jobbet

Stillingen som webredaktør er placeret i Strategi og Plan, som er en af otte enheder i den administrative stab på Sjællands Universitetshospital. Strategi og Plan har i alt 20 medarbejdere, der arbejder med planlægningssager, herunder arbejdet med at gøre hospitalets ansatte klar til at flytte ind i og kunne fungere godt i vores nye store hospital. Første Fløj R er klar til indflytning i marts 2023 og hele det nye hospital står klart i 2026.Med webredaktøren vil der være fire kommunikationskonsulenter i kommunikationsgruppen.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Vi har flextidsordning.

Du vil referere til Jesper Myrup, chef for Strategi og Plan. Arbejdsstedet er Sjællands Universitetshospital, Køge, tæt på Ølby Station. Der vil være noget mødeaktivitet mv. i Roskilde og mere sjældent i Sorø på Regionsgården.

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2023.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

• Chefkonsulent for presse og kommunikation Linda Bang Jessen, tlf.: 25 16 38 15

• Chef for Strategi og Plan Jesper Myrup, tlf.: 23 32 95 80

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.