Webgrafiker med teknisk flair

Vi søger hos Ondisplay en ny kollega med snarest mulig tiltrædelse. Ondisplay er et mindre firma, der udvikler og sælger software til styring af alle former for skærme. Virksomheden har eksisteret siden 2000 og vi har dermed været med siden den spæde start på feltet. Ondisplay har i dag til huse i et kontorfællesskab i Skanderborg. I skrivende stund er vi fire medarbejdere i firmaet, men da vores ene kollega har valgt at blive selvstændig, kommer vi til at mangle en til at udfylde hans plads. Jobbet går overordnet ud på at lave grafiske opsætninger til nye og gamle kunder, så de får en skærm tilpasset deres ønsker og behov. Der kan være tale om overordnet design, skærminddelinger, integrationer med andre systemer til automatisk visning, brugeropsætninger osv. Herudover vil du spille en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af systemet i tæt kontakt med vores softwareudvikler, du vil være ansvarlig for at lave materiale til hjemmeside og i papirform sammen med den kommunikationsansvarlige, og du vil være med til at supportere kunderne samt afholde brugerkurser.


Vi tilbyder:

•En fuldtidsstilling i en virksomhed i fortsat udvikling.

•En arbejdsplads med høj grad af frihed, højt til loftet og alt det ansvar du ønsker.

•En høj grad af selv- og medbestemmelse i opgaveløsningen. •En bred stillingsbetegnelse. Mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver.

•Engagerede kollegaer, der er klar til både faglig sparring, grin og en hyggesludder over frokosten.


Om dig:

•Du skal kunne arbejde med billeder (png, jpeg osv.).

•Du er fortrolig med forskellige web-teknikker (html/css/javascript).

•Du kan kunne producere spots (f.eks. vha. After Effects).

•Du er åben og god til at formulere dig; der vil være en del kontakt med nye kunder og forekomme en vis grad af teknisk support.

Send en ansøgning og et CV til malene@ondisplay.dk, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 22 79 96 17. Vi tager løbende kandidater ind til samtale og ansætter den rette person, når denne dukker op.

Læs mere om os her: https://ondisplay.dk/p/profil


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her