ePortaler driver flere hjemmesider og webshops, mest kendt er Skisport.dk, som er Danmarks førende hjemmeside om skiferie og skirejser. Vil du være med til at videreudvikle vores sider, arbejde i et ungt team der brænder for kvalitet og gode løsninger, så er det dig vi leder efter.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte
• Videreudvikling af vores websites og webshops
• Opdatering
• Integration og lancering af nye markeder
For at få succes i jobbet
• Har du solidt kendskab til PHP og MySQL og god erfaring med HTML/CSS
• Kendskab til XML, JSON, JavaScript og DOM – manipulation (jQuery)
• Behersker du dansk i både skrift og tale
• Erfaring med SEO, usability – test og betalingsgateways. (en fordel, men ikke et krav)
• Det gør ikke noget, at du har interesse for skiløb
Faglige kompetencer
• Du er ret dygtig og har erfaring og styr på ovennævnte, samt brænder for at lære nyt
• Det er ikke et krav at du har en uddannelse, men det er en fordel
• Du er eventuelt selvlært, men det vigtigste er at du har lyst til at få ansvar og udfordringer
Personlige kompetencer
• Du kan arbejde selvstændigt og er struktureret i din arbejdsform
• Du er analytisk og har god sans for detaljer
• Du er pligtopfyldende, ansvars- og kvalitetsbevidst og kan træffe egne beslutninger
• Du kan overholde deadlines
• Er en venlig og omgængelig holdspiller, som brænder for dit fag
Du får
• Gode kollegaer med masser af viden
• Ansættelse i en dynamisk og moderne virksomhed
• Et uhøjtideligt og rart arbejdsmiljø
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• Et rart og venligt miljø med en god omgangstone
• Gode ansættelsesvilkår i en solid og spændende vækstvirksomhed
• En god løn, hvis du er dygtig
• Frokostordning, pension og sundhedsforsikring
Der er tale om en fuldtidsstilling, vi er dog fleksible, så søger du 30 timer eller deltid, så send os også gerne en ansøgning, anfør om du søger fuld tid eller mindre. Send din ansøgning pr. e-mail til direktør Rasmus Skov på rs@skisport.dk snarest, samtaler afholdes løbende indtil den rette skiløber er ansat.
www.skisport.dk åbnede i 1998, vi har drevet webshop i Danmark siden 2003. Arbejdsstedet er Sabro 14 km vest for Århus med gode transportforbindelser