Webredaktør til Færdselsstyrelsen i Ribe

Færdselsstyrelsens hjemmeside skal optimeres; vi skal have de absolut bedste brugerrejser, skarpe tekster som taler til både søgemaskiner og målgrupper – og så skal vi have en ny god kollega, der kan stå i spidsen for opgaven. Er det dig?

Vi søger en webredaktør, der kan drive vores største hjemmesideprojekt til dato:

I starten af 2020 fik Færdselsstyrelsen ny hjemmeside. I 2021 skal den optimeres, så vores målgrupper får den bedst mulige oplevelse – og vores medarbejdere de bedste arbejdsgange.

Derfor skal alt indhold på siden gås igennem:

• Vi skal have en ny struktur, så vi får skabt gode brugerrejser
• Vores databaser skal sorteres og præsenteres på en ny og bedre måde
• Alt indhold skal gennemskrives, så teksterne rammer helt plet for både målgruppe og søgemaskiner

De betyder også, at der skal udvikles en række nye funktioner i samarbejde med bureau, samtidig med at vi opretholder driften af vores hjemmesider, så vores brugere stadig kan finde det, de søger, mens vi bygger om.

Som vores nye webredaktør bliver du den projektledende og eksekverende kraft i projektet, mens Færdselsstyrelsens pressechef og kommunikationsmedarbejder bliver dine nærmeste kolleger og sparringspartnere.

Færdselsstyrelsen har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark, og vores indhold er ofte kompliceret. Derfor bliver en af dine vigtige opgaver også at formidle Færdselsstyrelsens budskaber i et forståeligt sprog og til en bred vifte af målgrupper – samtidig med, at indholdet er søgemaskineoptimeret.

Alt vores indhold bliver udviklet i tæt samarbejde med styrelsens fagteams, og derfor er det vigtigt, at du er en imødekommende og kvalificerende sparringspartner, der kan rådgive dine kolleger omkring indhold på hjemmesider.

Som webredaktør i Færdselsstyrelsen bliver du en del af vores direktionssekretariat, hvor vi er 13 medarbejdere, der med meget forskellige fagligheder løfter styrelsens stabsfunktioner. Derfor træder vi alle til, når der er brug for en ekstra hånd.

Vi forventer, at du:

  • ? Har en uddannelse inden for journalistik eller kommunikation
  • ? Har 3-5 års erfaring med at opbygge hjemmesider og arbejde med on-page SEO
  • ? Er 100 procent hjemme i content management systemer –
    og meget gerne specifikt i SiteCore 9
  • ? Har teknisk forståelse til at være en kompetent projektleder og samarbejdspartner for vores
    udviklingsbureau
  • ? Er vild med at arbejde med databaseret optimering af hjemmesider –
    som du måske har gjort gennem SiteImprove
  • ? Skriver godt og vinkler skarpt – så dine tekster både engagerer søgemaskiner og målgruppe
  • ? Er en god sparringspartner for dine kolleger og formår at byde ind i andres
    fagligheder gennem din egen
Derudover ønsker vi os en kollega som:

  • ? Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsning
  • ? Trives i spændingsfeltet mellem kompliceret indhold og god formidling
  • ? Har lyst til at finde gode løsninger, hvor du både har øje for detaljen og det muliges kunst
  • ? Har lyst til at udvikle både sit fagområde og sig selv
  • ? Kan se sig selv i både korte deadlines og den lange indsats mod overordnede mål
  • ? Ikke er bange for en god, faglig diskussion, hvor du bringer din viden og dine kompetencer i spil
Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen i Ribe er en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet, som har ansvar for færdsel, syn, køre- og hviletid og bilteknik, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.

I Færdselsstyrelsen får du 150 engagerede kolleger med fagligheder der spænder fra parkeringskorps til regeljurister, og hos os bliver du en del af en ung styrelse, hvor du i høj grad får mulighed for at sætte dit aftryk på vores hjemmesider fremadrettet.

Vi står over for ambitiøse mål på færdselsområdet, samt en spændende udvikling som arbejdsplads, og vi lægger vægt på handlekraft og udvikling på både fagligt og personligt plan – det skal give mening at gå på arbejde, og der skal være plads til både indflydelse og ambitioner.


Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen på www.fstyr.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og tiltrædes snarest muligt.

Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt pressechef Ditte Lilholm på telefon 2383 2485.

Du kan også kontakte kontorchef Pia Korff. Send gerne en SMS til 4187 5537 eller en mail til pkor@fstyr.dk med angivelse af dit mobilnummer, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 24. januar 2021.
Vi afholder samtaler i uge 3. Test og cases kan indgå i rekrutteringsprocessen.






Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.