Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Webudvikler / PHP-Programmør

Vi har forrygende travlt og søger derfor en ekstra webudvikler, som har lyst til at være en del af et dygtigt og innovativt udviklingsteam.

MediaConnect er en af landets førende virksomheder indenfor design, udvikling og implementering af digitale kommunikationsløsninger, som f.eks. webløsninger, infoskærme, mobile webapps og digitale selvbetjeningsløsninger.

Du vil primært komme til at udvikle kundeløsninger på vores egne digitale platforme. I processen vil du også være med til at præge løsningerne i samarbejde med en projektleder. Du skal derfor have lyst til at byde ind med dine erfaringer, best practice og kunne stå på mål, for de valg du træffer i processen. Du vil  udvikle projekterne i samarbejde med en projektleder og måske andre i teamet. I mange tilfælde også have tæt kundekontakt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af

  • Kodning af responsive skabeloner og websites i HTML, CSS og Javascript
  • Udvikle funktionalitet i PHP som understøtter kundens ønsker og behov
  • Udvikle funktionalitet i PHP på vores platforme
  • Udvikle integrationer til eksterne systemer
  • Dokumentation af dine løsninger

Du skal mestre PHP, HTML, CSS, Javascript og JQuery og have solid erfaring i disse teknologier. Du er også vant til at arbejde med databaser. Hvad du ellers kan byde ind med, vil kun være en fordel.

Vi har en flad organisationsstruktur, og du vil også være med til at sætte retning på vores udviklingsteam og virksomhed. Dine idéer og erfaringer fra tidligere job, er sandsynligvis noget, vi kan drage fordel af.

Du er sandsynligvis uddannet datamatiker, datalog, multimediedesigner eller lign.

Vi kan tilbyde:

  • en spændende og udfordrende stilling i en af landets bedste og mest innovative Gazelle-virksomheder
  • et job med masser af ansvar og medindflydelse på processer, produkter og løsninger
  • et job med højt fagligt niveau og mulighed for løbende videreuddannelse
  • et job i en virksomhed hvor vi lægger vægt på godt kollegaskab og arbejder i en uformel og afslappet atmosfære

Du kan tilbyde:

  • brænder for at skrive kode af høj kvalitet
  • lyst til at arbejde i en mindre virksomhed
  • er struktureret, selvmotiverende og engageret i dit arbejde
  • kan arbejde selvstændigt og med direkte kontakt til kunden
  • trives i en travl hverdag med mange udfordringer

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, telefonabonnement og internetforbindelse på din hjemmeadresse. Det er en fuldtidsstilling, med arbejdssted på firmaets adresse i Struer og med start snarest muligt.

Lyder ovenstående stilling som dit drømmejob, så kontakt Michael Bested på tlf. 7199 1666 eller skynd dig at sende en skriftlig ansøgning til job@mediaconnect.dk. Vi kalder løbende ind til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om virksomheden:

MediaConnect ApS er et digitalt softwareudviklings- og kommunikationshus, som gennem de seneste 15 år har arbejdet målrettet med at udvikle, designe og drive markedets bedste og mest innovative internetbaserede kommunikationsløsninger. MediaConnect servicerer i dag mere end 1000 kunder med over 10.000 skærme, og er blandt de førende leverandører på markedet. Virksomhedens kunder tæller bl.a. kommuner, virksomheder, butikskæder, hoteller, uddannelsesinstitutioner mv.

MediaConnect ApS beskæftiger 17 medarbejdere, og råder inhouse over både grafiske- såvel som programmeringsmæssige og tekniske ressourcer. Vi kan således fungere som totalleverandør - lige fra ide og konceptudvikling til udvikling, implementering og brugertræning.

MediaConnect er en sund og solidt funderet virksomhed.

Se yderligere på www.mediaconnect.dk  

Virksomhedsinfo:
MediaConnect ApS
Bredgade 67, 7600 Struer
Tlf. +45 7025 5585
info@mediaconnect.dk
www.mediaconnect.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.