Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Weekendvagt som sygeplejerske hver 6. weekend - er det dig?

Vi søger sygeplejersker til Endoskopisk Afsnit til faste stillinger samt vikariater.

Moderne endoskopiafsnit ved Sygehus Sønderjylland, Aabenraa søger sygeplejersker med ansættelsesstart 1. marts 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentligt med mulighed for deltidsansættelse.

Afsnittet består af fem stuer til elektive skopier samt en stue til ERCP og EUS. Der er særskilte modtage- og observationsstuer samt skyllerum. Der er et stort patientflow i afsnittet.

 

Hvem er vi?

Vi er en flok engagerede sygeplejersker på 22, der brænder for specialet. Heraf er de seks selvstændigt koloskoperende sygeplejersker, og en er endvidere gastroskoperende og to under uddannelse. Vi er et afsnit, hvor vi sætter patienten først og vægter samarbejde med patienter og pårørende i det korte patientforløb.

Vi løfter i flok og stiller høje krav til den sygepleje og behandling, vi leverer inden for det endoskopiske område.

 

Vi søger sygeplejersker der:

Skal indgå i det endoskopiske team, som beskæftiger sig med gastro-, sigmo- og koloskopi, kapselendoskopi samt ERCP. Det indebærer, at du:

  • Gerne har minimum 1-2 års klinisk erfaring
  • På sigt er indstillet på at tage uddannelsen som endoskoperende sygeplejerske
  • Har interesse for at arbejde med ambulante patienter og ønsker at udvikle sygeplejen i korttidsforløb
  • Sætter patienten først og vægter samarbejde med patient og pårørende i det korte patientforløb
  • Drager omsorg for patienter og pårørende
  • Har højt fagligt engagement og kan se muligheder
  • Er fleksibel, åben og initiativrig og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Har evne til at arbejde såvel selvstændigt som i teams
  • Er omstillingsparate
  • Er indstillet på at arbejde hver 6. weekend i Kirurgisk Sengeafsnit

 

Vi er et spændende speciale i udvikling og tilbyder:

  • At du bliver en del af det kirurgiske speciale med fokus på endoskopien
  • At du deltager i det daglige kvalitetsudviklingsarbejde
  • Engagerede, fleksible og fagligt bevidste kolleger
  • Kolleger som er gode til at drage omsorg for og inddrage patienter og pårørende
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads hvor alle hjælper hinanden, så vi er fælles om at nå dagens opgaver
  • Struktureret oplæringsprogram med tilknyttet mentor
  • Deltagelse i relevant uddannelse og kurser
  • Kolleger der har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med høj patienttilfredshed

 

Stillingens arbejdstider i Endoskopisk Afsnit er dagvagter af forskellige længder mellem 7,5 og 10,5 timer i øjeblikket i tidsrummet mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 7.45 – 17.00. På sigt kan vi forvente at have åbent til kl. 18.30 om tirsdagen. Du må i gennemsnit påregne én lukkedag pr. uge. Hertil kommer weekendvagt hver 6. weekend, og du skal i gennemsnit påregne to vagter på helligdage i Kirurgisk Sengeafsnit A eller B.

 

Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Annette Hadberg Hansen på telefon 79 97 37 06 eller Annette.Hadberg.Hansen@rsyd.dk.

Har du interesse, så kom forbi på studiebesøg og tal med personalet.

Der vil inden endelig ansættelse blive indhentet referencer.

 

Din ansøgning:

Søg stillingen via nedenstående link.

 

Ansøgningsfrist:

Vi vil gerne have din ansøgning senest den 20. januar 2021. Ansættelsessamtaler afholdes den 26. og 27. januar 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.